Spring ud

Spring-ud-historie, Vordingborg: Havde jeg fået øje på en fyr og han kiggede også på mig!

Chris er 19 år og fra Vordingborg

Jeg er lidt træt af alle de negative spring ud historier, for min er særdels positiv – næsten for positiv.

I mine tidlige teenageår havde jeg den holdning at bøsser var ulækre, halv gamle fede mænd. Men man ændre jo mening hen ad veje. Så skulle man jo til at prøve "det" med pigerne, jeg følte mig aldrig godt tilpas og de tænde mig heller ikke specielt – men det gjorde man jo bare.

Da jeg så startede på lærerseminariet, gik det op for mig at homoseksuelle var helt almindelige mennesker. (Mine venner her fra seminariet, siger at "glas klokken" omkring mig revnede)

Så gik jeg lidt og tænkte om jeg var bøsse eller ej, for jeg sammenlignede mig jo ikke bare med fyre som jeg så på gaden, nogen af den tændte ligesom mig.

Jeg blev for alvor overbevist, da jeg en dag kom gående ned gennem Algade (hovedgaden i Vordingborg) På afstand havde jeg fået øje på en fyr og han kiggede også på mig, da vi så står og kigger på samme vindue, spørger ham om jeg ville med ham hjem, og det ville jo gerne..........

"Hvorfor fanden har jeg aldrig gjort det før"-sagde jeg bagefter til mig selv. Jeg havde det helt vildt godt med det der var sket, jeg følt ligesom jeg sad på en lyserød sky, med en grå tåge omkring hovedet.

Den første som jeg fortalte at jeg var bøsse, var min bedste veninde (hvis hun ikke havde kunne acceptere det, så ved jeg ikke hvad jeg havde gjort). Jeg gik ud på badeværelset, så mig selv i spejlet og begyndte at øve mig på at sige "jeg er bøsse", efter ca. 10 min gik jeg ind og ringede til hende.

"Hej har jeg fortalt dig at jeg er bøsse?"

Hun smed røret på og jeg var dybt ulykkelig – det viste sig midlertidig, at jeg havde trykket hovedet, så tæt ind på telefonen at jeg havde ramt sluk knappen.

Så jeg ringede op igen, fortalte hende at jeg var bøsse. Hun blev glad for at jeg fortalte hende det, især som den første. Jeg var helt vildt nervøs da jeg ringede op til hende. Men efter at jeg havde sagt det til hende, følte jeg mig helt lettet. Hun tog det positivt, så nu følte jeg at jeg ligeså godt kunne fortælle det til resten.

Lidt senere på dagen gik jeg ned på seminariet, der møder jeg så en anden veninde. Jeg fortalte hende at jeg var bøsse, hendes eneste kommentar var "HEY – det vidste jeg bare før dig" og så forlangte hun at få alt at vide.

Jeg gik et par uger og funderede over, hvordan jeg skulle fortælle mine forældre at jeg var bøsse. Jeg havde midlertidig aftalt med min bror og hans forlovede (bor i KBH) at vi skulle på Pan i Pinsen.

Jeg tog hjem til mine forældre en weekend. Jeg havde planlagt at sige det søndag, ca. en time før jeg skulle til Vordingborg igen – men sådan gik det nu engang ikke. Fredag aften da vi sidder og spiser, spørger min mor hvad jeg skal på en bøssebar, uden at tænke over det svarer jeg "det er da fordi at jeg er bøsse".

Vi snakkede ikke mere om det den aften. Lørdag eftermiddag møder jeg tilfældigt min mor nede på badeværelset, og hun ville hører om jeg mente det jeg sagde i går. Så går vi op i stuen og begynder og snakke, hun begyndte at spørge mig om alt.

Hun ville vide hvordan… Jeg troede hun ville vide hvordan bøsser dyrkede sex, og fortalte hende at kom ikke hende ved, hvor efter hun forklarede sig. Hun bombarderede mig med spørgsmål i næsten 1 time (vi fik snakket godt ud), så kom vi til min mors store problem skulle kun kalde mig bøsse eller homoseksuel, efter en kort pause udbryder min mor "MY SON IS GAY" – hun mente at det lød meget bedre på engelsk.

Hvorefter hun sagde der er en klub i Nykøbing for bøsser, som hun ville ringe om melde mig ind i – tak for tilbudet mor, men den klarer jeg selv. Min far kommer ind midt i det hele, for at fortælle mig at de stadig elsker mig og at jeg stadigvæk er deres søn.

Da min far kører mig til toget søndag, sagde han er virkelig glad for, at det netop var mig der var bøsse – for som han sagde, jeg var jo psykisk stærk og ligeglad med hvad andre tænker om mig. Jeg var meget rystet over min forældres reaktion, den var næsten for positiv.

Indtil nu har jeg ikke fået en eneste negativt reaktion. Det er ikke alle der ved at jeg er bøsse, men det kommer vel heller ikke dem ved.

Lige nu har jeg det lidt sådan, når jeg bliver spurgt hvordan det er at være anderledes en min venner, jeg ser ikke mig selv som anderledes -–jeg er bare unik.

Husk hvad Kirkegaard sagde "Uden den kvinde, blev jeg stor"


1999 - 2017 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SØG