Spring udUdskriv

Spring-ud-historie, Viborg: Ville absolut ikke være lesbisk

Bettina fra Viborg ville absolut ikke være lesbisk

Jeg har altid holdt utroligt meget af piger/kvinder, men først for ca. 2 år siden fandt jeg ud af, at jeg faktisk ikke kunne nøjes med det; nogle af dem elskede jeg virkelig.
Min lyst til mit eget køn har nok ligget længe og luret i baggrunden, men jeg har altid syntes, det var forfærdeligt, pinligt og forkert, så det er bare blevet skubbet tilside igen og igen!

I 6. klasse fik jeg nok for første gang virkelig interesse for en kvinde - det var min nye lærerinde, meget ung, meget smuk og helt nyuddannet. Hende havde jeg i 6. og 7. klasse, og hun var bl.a. med os på Bornholm, og det var vidunderligt.
Efter 7. klasse forlod hun skolen, men samtidig kom en ny 8. klasse til fra Ulbjerg, og det var jo vildt!!!
En ung fyr - Jakob - blev pludselig meget interessant for mig og til 10. klasses afslutningsfest begyndte vi så at "komme sammen". Det holdt ikke særligt længe, for pigerne dominerede stadig mine tanker, så uden at fortælle hvorfor, valgte jeg at gøre det forbi med Jakob.
Efter Jakob gik der så et godt stykke tid, hvor jeg spekulerede over, hvad jeg ville og skulle - men en ting var i hvert fald helt afgjort - jeg var absolut ikke lesbisk!!!
For så at prøve at bevise DET over mig selv, startede jeg et forhold til en ny fyr - Morten. Det gik fint et par måneder, for han var jo vældig sød og alt det der, men igen: Nej, det var bare for forkert. Vi slog op, og igen af samme grund som før: pigerne fyldte min tanker! Hvad skulle jeg dog gøre?
Nu var jeg efterhånden så langt ude med mig selv - jeg vidste jo godt, hvor det bar hen; det var bare stadigvæk virkelig pinligt og forkert, og samtidig var der ingen at snakke med om det. På dette tidspunkt oplevede jeg, at jeg ind imellem sad og spurgte mig selv, om jeg egentlig ønskede at leve i morgen. Det ville jeg heldigvis gerne, for der måtte jo kunne findes en løsning på alt dette "rod".

Da jeg så endelig blev færdig med min uddannelse, der varede 2 år, fik jeg fast arbejde indenfor mit fag, og det satte igen skub i tingene. Jeg havde haft jobbet i ca. ½ års tid, og så pladask blev jeg igen forelsket!!! - Denne gang i en 37-årig skøn, vidunderlig sygeplejerske. For mig var det kærlighed ved allerførste blik! Men hun var jo gift og havde både mand og børn!!!
Nu er der så gået næsten 2 år, og jeg har endelig erkendt - både overfor mig selv, en del af familien, vennerne og kollegerne, at jeg er til piger. Det har været en virkelig sej, tung og hård kamp, som jeg til tider mest af alt havde lyst til at opgive. Men godt jeg ikke gjorde det, for alle der i dag ved besked, har accepteret mig fuldt ud - DEJLIGT !!!

I dag er jeg så en glad 22-årig pige, som stadig er ufatteligt betaget af før omtalte sygeplejerske.
Jeg har endnu aldrig været rigtigt sammen med en pige, så jeg går virkeligt og håber på den dag, da min "drømmeprinsesse" dukker op…..

1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG