Spring ud

Spring-ud-historie, Ringkøbing: To servitricer i schweizisk sauna!

Tina er i starten af 20'erne og opvokset i Ringkøbing.

Jeg er født i København, men da jeg var 5, besluttede min familie sig for at rykke teltpælene op og flytte til det store, mørke Jylland.

Den nærmere destination var Ringkøbing, Vestjylland, eller for lige at give historien det afgørende, landlige præg, så var det en lille by 7 kilometer fra Ringkøbing, der blev stedet, hvor jeg skulle tilbringe de næste mange år af mit liv.

En hyggelig, lille by. Ingen tvivl om det. Alle kender alle, og ingen står tilbage for at fortælle det, de ved om naboen til dem, der gider høre på det.

Nå- jeg var jo heldigvis en sød, lille pige, som ingen havde noget slemt at berette om. Måske lige bortset fra, at det tog mig det meste af min skoletid at få øgenavnet "Københavner-Tina" vasket af mig. Der kan siges mange, pæne ting om folk fra Jylland, men de er ikke særligt glade for københavnere.

Når jeg så alligevel kan fortælle, at jeg slap væk fra fordommene om københavnere uden særlige spor af traumer, så hænger det sammen med, at jeg havde vigtigere ting at tænke på.

Ja- lad os da bare få det på det rene med det samme: Jeg er lesbisk.

Det er jo selvfølgelig nemt at sidde i København langt væk fra Jylland og de dertil hørende problemer og slynge en sådan bemærkning ud, for det er da også først efter, at jeg er flyttet til København, at jeg er begyndt at fortælle folk hele historien om mig.

Jeg må sige, at jeg har den største respekt for de mennesker, der lever som åbent homoseksuelle i en lille by, som den jeg er vokset op i. For det må være stort set umuligt at blive kendt som andet end ham bøssen eller hende den lesbiske.

Men tilbage til Jylland, hvor det hele startede: Jeg gik i en meget fremmelig klasse, og jeg tror det var i 5. klasse, at vi startede vores gruppe-kysse-aftener, hvor cirka halvdelen af klassen træffedes på et par madrasser ude i en lade for derefter på skift at kysse hinanden. Godt nok var vi fremmelige, men kysseriet fandtes kun i dreng-pigemodellen.

Det var da ikke fordi, jeg ikke syntes, at det var vældigt hyggeligt, men jeg følte ligesom, at der manglede et eller andet. Jeg fik dog overbevist mig selv om, at det nok bare var fordi, jeg ikke var så gammel endnu, og jeg fortsatte kysse-aftenerne med det formål at øve mig til den rigtige dreng dukkede op.

Min sidste drengekæreste havde jeg i 8. klasse. Jeg besluttede mig herefter til at vente med at få en kæreste, til jeg blev rigtigt forelsket. Problemet var bare, at den person, som det skulle vise sig, at jeg blev forelsket i, ikke var nogen dreng.

Jeg har gået til fodbold så godt som altid, hvilket vel ikke i sig selv kan komme som nogen stor overraskelse, men jeg spillede på et tidspunkt sammen med en pige, som jeg syntes var helt rigtig dejlig. Dengang syntes jeg ikke, at det var mærkeligt, at jeg ville gøre alt for at være sammen med hende, for hun var bare sød og sjov, og der var overhovedet ikke noget usædvanligt i de følelser, jeg havde for hende.

Jeg sørgede for, at hun blev kæreste med min bedste ven, og så kunne jeg ellers gå det næste lange stykke tid og tænke over, hvorfor jeg havde det så dårligt med det.

Vi havde i 8. klasse lær-at-rulle-et-kondom-på-en-gulerod undervisning, og der blev vi også introduceret for begreberne homo-, bi- og heteroseksualitet. Vejleder-damen kom på et tidspunkt til at bytte lidt rundt på ordene, men så fik jeg lige højt og tydeligt sat forskellene på plads for klassen.

For de, der kommer fra en storby eller bare fra noget, der er lidt større, end der hvor jeg kommer fra, lyder det måske ikke som noget særligt, men på min lille landsbyskole blev jeg ganske enkelt dagens sex-ekspert. På denne skole fandtes elever, der aldrig før havde hørt ordet bi-seksualitet. Jeg tror sågar, der findes forældre dér, som aldrig har hørt om det. Men af en eller anden grund, så stod forskellene helt klart for mig, uden at jeg nogensinde bevidst havde tænkt over dem.

Nu- en hel del år senere- er jeg sikker på, at mine forældre på et tidligt tidspunkt har set, hvor det bar hen af med mig, og de har bestemt sig for at ville gøre overgangen lidt lettere for mig. F.eks. kan jeg huske, at min mor gjorde et stort nummer ud af at fortælle om en pige, hun kendte, der var lesbisk, og at der overhovedet ikke var noget mærkeligt i, at hun var det.

Jeg var 6 år gammel, da Danmark spillede EM-kvartfinale i fodbold i 1984. Da Preben Elkjær brændte det afgørende straffespark, smed jeg mig ned på gulvet, skreg i vilden sky og råbte, at den mand aldrig skulle have været på landsholdet. Jeg kan forestille mig, at mine forældre har set på hinanden og udvekslet sigende blikke.

Så kom jeg på gymnasiet. Her blev jeg næsten med det samme forelsket i en af mine klassekammerater, og for første gang begyndte jeg at spekulere over, om jeg eventuelt kunne være lesbisk. Jeg følte mig rigtigt uheldig og tænkte, at det da også var typisk, at det af alle mennesker lige skulle ske for mig. Jeg var fast besluttet på, at ingen skulle have det at vide foreløbigt, og jeg brugte det efterfølgende år på at neddæmpe min forelskelse.

Det var dog først i 3.g, at jeg for alvor kunne se mig selv i spejlet og kalde mig lesbisk, og jeg bestemte mig for, at jeg ville fortælle det til min bedste veninde, når vi var færdige med gymnasiet. Vi skulle nemlig flytte sammen i en lejlighed i København.

Som sagt så gjort. Hun blev meget overrasket og ville selvfølgelig straks vide, om jeg havde været forelsket i hende. Jeg kunne heldigvis ærligt svare nej, og hun blev enig med sig selv om, at hun så ville fortsætte med at vise sig nøgen for mig når hun skulle i bad, selvom jeg var lesbisk, og vi kunne da også stadigvæk være bedste venner. Jeg takkede allernådigst og tænkte, at det jo i virkeligheden slet ikke var så slemt at springe ud.

Jeg slap for at fortælle det til resten af vores venner fra gymnasiet, for det havde min bedste veninde sørget for, da hun var hjemme i Jylland på en weekend-tur.

Så tog jeg til Schweiz. Mest af alt for at slippe væk fra alting. Jeg trængte til at prøve mig selv lidt af og tænkte, at jeg så passende kunne lægge ud med at fortælle alle nye mennesker, jeg mødte, at jeg var lesbisk.

MEN- selv om jeg aldrig havde troet det muligt, så var den alpeby, jeg kom til i Schweiz endnu mindre end den landsby, hvor jeg er vokset op, og jeg havde lidt en fornemmelse af, at det nok ikke var så hensigtsmæssigt at kundgøre min homoseksualitet, hvis jeg var interesseret i at være en del af landsbysamfundet, og det var jeg jo. På den anden side kunne jeg heller ikke helt se det indlysende i, hvorfor folk skulle have det at vide.

Så pludselig en dag gik jeg med en veninde ned på den lokale bar, hvor vi blev betjent af en skøn hollænder, der lige var ankommet til byen. Vi faldt hurtigt i snak. Her kom det blandt andet frem, at hun havde været tilskuer til Gay Games i Amsterdam. Aha- tænkte jeg, lur mig om hun ikke er lesbisk.

Der gik et par dage, og hun blev sødere og sødere. Så en dag sad vi sammen med en anden i baren, og da den lukkede, blev vi enige om, at festen ikke skulle slutte endnu. Vi endte derfor i en sauna i personalehuset.

Vi drak vodka og snakkede. Festen blev hurtigt indskrænket til kun os to, og på et tidspunkt fik jeg drejet samtalen over på det, at hun var lesbisk. Jeg fik indskudt, at jeg jo nok ikke var så hetero, som hun troede jeg var, hvilket gjorde, at hun var ved at falde ned af saunabænken. Efter et par timers snakken om homoseksualitet endte det med, at vi kyssede hinanden.

Så der sad jeg, en tidlig morgen i en sauna i en lille by i Schweiz og kyssede en pige for første gang. Kan det blive mere romantisk?

Personalet i byen var på det nærmeste een stor familie, og der gik ikke mange dage, før de allesammen vidste det, men de var enige om ikke at fortælle det til nogen af de lokale.

Eller det vil sige- det troede jeg, de var, men pludselig begyndte jeg at høre små spydige hentydninger ved stambordet, og min bedste ven i byen snakkede ikke til mig i 3 uger, og inden længe var jeg klar over, at alle vidste, at to af byens servitricer havde noget kørende.

Folk begyndte også at lægge mærke til, at min kæreste låste sig ud af min lejlighed hver morgen, og det rygte fik til sidst de mest vantro overbevist, for der er ingen tvivl om, at det var svært for mange at forstå, at den søde, smilende servitrice på stam-cafeen var lesbisk.

Som sagt har jeg hele tiden haft på fornemmelsen, at mine forældre allerede vidste, at jeg var lesbisk, og mine forældre ved da også, at jeg har boet sammen med kæresten fra Holland i et halvt år, men det er først for nyligt, at jeg selv har fortalt dem, at jeg var lesbisk.

Jeg har haft det lidt dårligt med, at jeg ikke har fortalt mine forældre om, hvad jeg laver hver fredag aften. Men en dag bestemte jeg mig for, at nu skulle det være, og jeg ringede til min mor. Efter at vi havde snakket lidt om løst og fast, som man nu gør med sine forældre, fortalte jeg, at jeg var startet i en ungdomsgruppe, der hørte ind under landsforeningen for bøsser og lesbiske. Min mor sagde, at det var vel nok dejligt for mig, og så snakkede vi egentligt ikke rigtigt mere om det.

Måske har mine forældre og mine søskende på et eller andet tidspunkt en masse spørgsmål til mig, men indtil videre har jeg det egentligt godt nok med, at jeg bare har sagt det til dem.

Så skal jeg i hvert fald ikke tænke på, om jeg nu også skal fortælle det eller ej, hver gang jeg snakker i telefon med dem.


1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SØG