Spring udUdskriv

Spring-ud-historie, Nykøbing F: Mobbet i skolen

"Det er indtil videre det lykkeligste øjeblik i mit liv. Det var en stor lettelse at vide at mine forældre stod bag mig, og hvorfor skulle de ikke også det"

Jeg sprang ud i november 1997, der var jeg 17 år gammel, men det var jo ikke der det startede. Det var meget før.

Jeg, som så mange andre børn, kom jo i puberteten, men jeg havde det ikke som de andre fra min klasse på Bogø kostskole. Jeg gad ikke at snakke om piger og bryster, men tænkte egentligt ikke så meget over det. for jeg blev accepteret som jeg var, det blev jeg til gengæld ikke senere i min skolegang - da jeg stoppede på kostskolen efter 7 klasse og startede på Linneskovskolen, der er en folkeskole i Nykøbing F.

I 8 klasse blev jeg hurtigt klar over, at jeg nok var lidt anderledes, end de andre fra min klasse eller på hele skolen. Jeg har altid været lidt feminin, men sådan er jeg bare. Folk på kostskolen accepterede det som det. Men da jeg startede på Linneskovskolen, begyndte folk at drille mig på grund af at jeg var/er feminin.

Jeg blev bl.a. udstillet. Udstillet på den måde, at når jeg gik igennem kantinen, blev der råbt femi eller noget så intelligent som bøsse efter mig. Det blev værre og værre og drillerierne blev til direkte mobning.

Jeg begyndte at lukke mig mere og mere ind i mig selv, jeg havde altid walk-man på og hørte altid højt musik, det eneste fag jeg elskede og stadig elsker var/er Drama, for der kunne jeg lukke mig, "Martin" inde og spille én anden ud af til.

Jeg tænkte meget på om det var mig der var noget galt med, eller om det bare var en fase jeg skulle igennem. Jeg begyndte at lægge mærke til hvad køn jeg så efter på gaden og det var jo drengene, det var dem jeg tænkte på, tændte på. Alt det som andre drenge tænkte på med piger, tænkte jeg også på bare med en dreng/fyr i stedet for pigen.

Det var ca. midt i 9 klasse jeg mødte Mary, hun gik i klassen over mig og vi begyndte at snakke en dag, og jeg betroede mig hurtigt til hende, fortalte hvordan jeg havde det med drenge og hvordan jeg ikke havde det med piger. Hun fortalte mig at jeg var ligeså normal som alle andre, og at der var en forening der hed LBL, som var en forening for homoseksuelle, "HOMOSEKSUEL" det mest skræmmende ord jeg kendte på det tidspunkt.

Jeg var jo ikke homo, jeg var biseksuel. Det troede jeg fuldt og fast på, og jeg fik mig da også en pige kæreste, den første og eneste pige jeg har været i seng med. Vi kom sammen i et halvt års tid og det var også dejligt men der var noget der manglede. Der var noget der ikke var helt som det skulle være. Derfor slog jeg op med hende, og forklarede det som det var at det ikke føltes rigtigt.

Senere fortalte jeg hende, at jeg var bøsse, hun har ikke hilst på mig siden.

Efter vi havde slået op begyndte jeg at tage til København i weekenderne, hvor jeg fandt Pan. Det er den største kulturforskel jeg nogensinde har oplevet.

Det første jeg så da jeg kom ind på Pan var to fyre der stod og kyssede! Det var mærkeligt, jeg kunne ikke forstå, at de bare stod der åbenlyst, og kyssede på et diskotek. Senere stod jeg selv og kyssede med en fyr.

Jeg gik ud af Linneskovskolen efter 9. klasse og begyndte på Halsted Hus Efterskole hvor jeg tog 10. klasse. Det var der jeg lige så stille begyndte at springe ud. Jeg fortalte at jeg var biseksuel, det troede jeg stadig jeg var. Pigerne tog det fint, men det var noget andet med drengene - de troede jo straks at jeg ville lægge an på dem, de kunne ikke forstå, at mit sex liv og mine følelser var ligesom deres. De går jo heller ikke rundt og lægger an på alle, så hvorfor skulle jeg gøre det.

Nu når jeg sidder og tænker tilbage kan jeg godt se at det ikke var det bedste sted at springe ud, men man kommer til et tidspunkt, hvor man er nød til at sige tingene som de er. Alt i alt havde jeg det fint på efterskolen i forhold til hvordan jeg havde det på Linneskovskolen.

Da jeg stoppede på Efterskolen var jeg 17 år og så skulle jeg jo tilbage til Nykøbing. Der var tingene, som de plejede at være, bortset fra at folk var blevet mere grove overfor mig og at jeg havde fundet ud af at jeg var bøsse. 3 fyre fra min klasse på Linneskovskolen og nogle andre jeg ikke kendte begyndte at råbe efter mig på gaden og én af den slog mig engang i gulvet på Jailhouse - det lokale Diskotek.

Han kom gående over imod mig og slog ud med armene som om han bare lige ville sige noget, og så slog han igennem lige i solarplexus og jeg så sole, måne og stjerner.

Derhjemme gik det heller ikke så godt. Jeg lukkede mine forældre og brødre ude og var næsten aldrig hjemme og når jeg var, sad jeg på mit værelse alene. En dag kom min mor ned og spurgte hvorfor jeg ikke gad at være social med resten af familien, min reaktion var et kæmpe raseri anfald - den bedste forsvars mekanisme.

Efter min mor var gået ind til min far i stuen pakkede jeg mit mest nødvendige tøj og gik min vej. Inden jeg gik skrev jeg et brev til mine forældre hvor der blant andet stod at jeg var bøsse.

Jeg tog over til min veninde der boede på et kollegieværelse. Og fortalte hende det som det var at jeg vat gået hjemme fra og om jeg gerne måtte bo hos hende. Det måtte jeg gerne.

Der gik ca. en uge før jeg hørte fra mine forældre, det var min anden veninde Mary der kom med et brev fra mine forældre hvor der stod.

"Kære Martin

Vil du ikke gerne ringe hjem så vi kan snakke med dig!?!

Du skal vide at vi altid vil elske dig lige meget hvad du er vil vi altid elske dig.

Hvis der er nogen i vores familie, inklusiv dine store brødre, og omgangs kreds der ikke kan klare at du er bøsse så må de holde sig væk.

Vær sød at ring!!

Kærlig hilsen

Mor og far
"

Det er indtil videre det lykkeligste øjeblik i mit liv. Det var en stor lettelse at vide at mine forældre stod bag mig, og hvorfor skulle de ikke også det.

Jeg ringede hjem dagen efter jeg havde læst brevet og jeg havde tænkt mig om, det var rart at snakke med min mor om at jeg var bøsse og om hvad der nu skulle ske.

Jeg havde det sådan at jeg ikke ville flytte hjem igen jeg ville meget gerne bo for mig selv. Vi blev enige om at jeg kunne prøve at ringe til nogle af familien bedste venner, der bor i Næstved, og spørge om jeg ikke kunne bo på deres ekstra værelse. Det kunne jeg selvfølgelig godt, og så flyttede jeg der op.

I dag har jeg det fint med at være bøsse. Jeg har holdt nogle foredrag og været i avisen og radioen med min seksualitet. Det er ikke mig der er noget galt med det er dem der ikke kan acceptere at jeg er sådan som jeg er. Det er faktisk dem der må have det hårdest, og det er faktisk lidt synd for sådan nogle mennesker.

1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG