Spring udUdskriv

Spring-ud-historie, Næstved: Hvis jeg siger jeg tror jeg er bøsse vil jeg altid være stemplet!

Tom er 22 år og har taget initiativet til at lave en ungdomsgruppe i Næstved

Jeg har været til fyre lige siden jeg kom i puberteten, og det er altid noget jeg har været klar over. Men jeg kommer fra landet, eller bare en større provinsby, er det ikke lige så accepteret som i de store byer. Så det at skulle til at springe ud var meget svært. Og der var mange spørgsmål der meldte sig:

Er jeg nu bøsse, for hvis jeg siger jeg tror jeg er bøsse vil jeg altid være stemplet. Jeg føler mig som den eneste i verden der har det problem. Er det mig der er tosset eller findes det virkeligt. Bare nogle af de spørgsmål, jeg gik og tumlede med selv, og jeg kunne godt have brugt, at der havde været nogen for mig.

Jeg kommer fra et meget problemfyldt hjem, hvor der ikke var plads til forståelse og kærlighed samtidig med var hjemmet et sted hvor der kom venner " rettere sagt druk-venner". Så min søster og jeg kom i anden række. Sådan gik de første af mine barne år, og da mine forældre blev skilt da jeg var 6 kendte jeg ikke min far ret godt, for ham var arbejdet meget vigtigt.

Jeg blev taget med af min mor, ( frivilligt, tvang, fra min side), og hendes nye kæreste. Han vendte tilbage til hans familie 2½ måned senere. På det tidspunkt var vi flyttet til et hus ude på landet, ½ km til nærmeste nabo, og her boede vil til min mor blev gift igen ½ år senere.

Min stedfar og jeg kunne ikke enes, og da han var alkoholiker blev jeg udsat for vold fra ham når min mor ikke var tilstede. Men det blev værre og værre, og de fik min mindste søster, som et-problem-knusnings-barn, men det hjalp jo ikke. Og da han en mørk nat kørte en dame ihjel, blev vi nødt til at flytte fra Nysted, hvor vi boede. Vi flyttede til Sydsjælland, hvor jeg selv måtte til at arbejde for at få mine fornødenheder, tøj, sko osv.

Da jeg var blevet konfirmeret flyttede jeg hjemme fra, og har boet ude siden. Da jeg var 18 kom jeg i lære som kok, hvor de tog meget skarp afstand til bøsser, så jeg turde ikke springe ud i frygt for at miste min læreplads, og valgte at holde på det lidt endnu. Stedet gik konkurs, og jeg kom væk og fik en ny læreplads.

Den var som en gave sendt fra himlen, for hvem mødte jeg den første dag? Ingen ringere end en kok der var Bøsse. Og mine kollegaer var ligeglade med hvilken seksualitet man havde, så jeg sprang ud meget hurtigt efter en samtale med køkkenchefen og kokken.

Den største glæde var, at jeg ikke længere skulle tænke på, hvad jeg gjorde og sagde.
Jeg kunne bare være mig selv, og jeg kunne føle mig stolt, for her var det ingen skam. Noget jeg aldrig havde håbet på fandtes, men det gjorde det, og det tog mig noget tid at overskue denne glæde.

Meget kort efter fik jeg min første kæreste. Men han var ikke den første jeg var sammen med. Han var meget sød og rar, og det gik meget godt i starten, men så begyndte han at få nogle meget perverse sexlyster, som jeg ikke kunne forholde mig til. Så der sluttede jeg det forhold. Ikke så lang tid efter fik jeg en ny kæreste, og jeg stod med en læreplads, jeg kun havde en ½ års kontrakt med, og da der var lavvande i kassen, ville de ikke forlænge den.

Men så kom jeg ud at sejle på en luksus færge som kokkeelev. Men her var stemningen for bøsser i kabyssen (køkkenet) ikke god, men når man går op og ned af hinanden kan det ikke udgås, at der er nogle man ikke bryder sig om. Men da de fik af vide at jeg var bøsse tog de det meget pænt, og efter en uge var der ingen problemer. Samtidigt flyttede jeg sammen med min kæreste i land, og det gik meget godt. På trods af der var 11 års forskel på os.

Da vi havde boet sammen i godt et ½ år slog han op med mig, og jeg flyttede ud, eller rettere sagt hjem i min lejlighed igen. Jeg gik på det tidspunkt på 4. skoleperiode og skolen lå rimeligt i forhold til min bopæl. Så det gav mig ikke nogle problemer i forhold til min uddannelse.

Jeg havde svært ved at finde en ny kæreste pga. jeg sejlede, så jeg koncentrede mig meget om mit arbejde/uddannelse. Og jeg skulle jo også over ham, for mine følelser stoppede jo ikke bare den dag han sagde, det var slut. Så tiden alene var god på sin måde, selv om det ville være rart at have en at dele den med.

Jeg begyndte at lege med ideen om at lave foredrag og starte noget for bøsser og lesbiske her i byen hvor jeg bor. Og jeg kom i kontakt med en anden bøsse på min alder der også godt kunne tænke sig at der kom noget for homoseksuelle. Så VI begyndte at undersøg hvordan og hvorledes VI kunne starte.

Jeg var til et møde med en kommunalt ejet cafè, og Vi fik lovning på lokaler. Men tiden var knap og jeg skulle til at aflægge svendeprøve, så VI aftalte at lægge projektet i bero til januar 2000, og vi er nu startet op igen. Som du kan se ved denne hjemmeside.

Det at jeg kunne holde foredrag og komme til at stå over for et publikum / tillyttere, der tager imod det med åbne arme er fantastisk. Det er en fryd, og endnu mere fryd at få den respons, det er som en rus. Det er simpelthen bare fantastisk. Jeg vil gerne arbejde med mennesker, og interessere mig for mennesker, ser jeg det som en god mulighed at komme med mine erfaringer. Så nye homoseksuelle kan se at der er andre ligesom dem selv, og give dem mod til at springe ud, og blive frie mennesker. MEN lige så meget for at oplyse at bøsser og lesbiske findes overalt, og vi er ikke farlige.

Der er mange fordomme forbundet med homoseksuelle, og det er lige så meget dem, jeg vil mane til jorden. Men jeg gør det lige så meget fordi jeg kan lide det, og jeg føler, at jeg får noget tilbage, der er så stort. Det fylder mit liv med glæde, livslyst og selvværd, at gøre noget for andre, som jeg kan se de er/bliver glade for og sætter pris på.

1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG