Spring udUdskriv

Holsted: Er du forelsket i hende?

Dyv er 23 år og fra Holsted - Her er hendes oplevelser:

Jeg har ikke altid vidst, at jeg var lesbisk. Jeg var vist ret normal op gennem min skoletid (i hvert fald, hvad netop det angik). Jeg var ganske vist ikke sammen med mange drenge, men det skyldtes vist n√¶rmere s√• mange andre ting. Dog var der lige det med sex og det mandlige k√łnsorgan, som jeg mildest talt fandt uappetitligt. Muligvis var jeg frigid, blev jeg enig med mig selv om, og resultatet var, at jeg beholdt min jomfruelighed (og har den stadig).

Da jeg i 1997 begyndte på VUC i Esbjerg, fik jeg en veninde, der viste sig at være lesbisk. Det syntes jeg var enormt interessant, og netop det, kombineret med min suspekte besættelse af Kronprinsesse Victoria, fik mig til at tage min seksualitet op til revision. Der var visse fyre, jeg syntes var ret lækre, men når jeg forestillede mig dem og mig i en intim situation, fandt jeg tanken ganske væmmelig. Ikke desto mindre konkluderede jeg, at jeg var biseksuel.

Efterh√•nden kunne jeg godt se, at den med biseksualiteten ikke rigtig holdt, og da jeg genneml√¶ste gamle dagb√łger og bem√¶rkede den varme omtale af adskillige piger, gik det endelig op for mig, at jeg var lesbisk.

I for√•ret 2000 blev jeg voldsomt forelsket i en pige, som jeg overhovedet ikke kender. Men hun var bare vildt dejlig. Min lesbiske skoleveninde vidste ikke, hvem hun var, og jeg var simpelthen n√łdt til at dele min forelskelse med en, der gjorde. Min f√łrste indskydelse var at fort√¶lle min mor det, og jeg var ganske sikker p√•, at hun omg√•ende ville acceptere det, s√• jeg fortalte hende, at jeg alts√• var forelsket i denne her pige, som hun ellers havde anbefalet min lillebror at komme sammen med. Hun blev mildest talt chokeret, og da det ikke var den reaktion, jeg havde satset p√•, gjorde jeg det, man ikke skal g√łre: Jeg trak i land og sagde, at jeg da heller ikke var sikker, og jeg var sikkert bare biseksuel. Derefter talte vi ikke om det i 2 √•r.

Mit f√łrste fors√łg var ikke g√•et helt som planlagt, s√• jeg pr√łvede igen. Denne gang gik det ud over min kusine Louise (Lus), som er min allerbedste veninde. For at holde ved min beslutning, skrev jeg et brev til hende om, at jeg havde noget meget vigtigt at berette. Dette overrakte jeg hende, og dagen efter, da vi sad hjemme ved hende, og hun endnu ikke havde spurgt til denne hemmelighed, kunne jeg ikke holde det ud mere. Samtalen l√łd:

MIG: Vil du ikke vildt gerne h√łre den hemmelighed?
LUS: Jo, men jeg ville vente, til du selv sagde noget.
MIG: N√•, men jeg er bare n√łdt til at sige det her til nogen.
LUS: Hvad er det?
MIG: Hmm.. He he.. Det er lidt pinligt.
LUS: Skal jeg gætte det?
MIG: Ja tak.
LUS: Er det om en dreng?
MIG: Nej.
LUS: En pige?
MIG: Ja.
LUS: En, jeg kender?
MIG: Ja.
LUS: Hvor gammel er hun?
MIG: 18, tror jeg.
LUS: Jeg kender ingen piger, der er 18.
MIG: Joo..
LUS: (Remser en masse navne op). Hmm.. Er det ******?
MIG: Ja.
LUS: Er det noget om dig og hende?
MIG: Joo, det kan man vel godt sige.
LUS: Er du forelsket i hende?
MIG: (ynkeligt piv) Ja..

Derefter fulgte en lang samtale, der endte med, at jeg overnattede, og vi snakkede den halve nat. Louise syntes, det var vildt spændende, og jeg var glad for, at mine venner altid havde dyrket anderledesheden.

Denne forelskelse er lissom ebbet ud, og jeg traf nogle piger fra Internettet og fik de f√łrste forhold og kys. Alle de piger viste sig dog bare at v√¶re usikre p√•, hvad de egentlig var til, og jeg fik en rimelig nedtur. Men i marts 2002 tog jeg til √Örhus for at m√łde en pige fra nettet. Vi var ret enige om, hvad der skulle ske, og jeg havde en rigtig, rigtig god nat p√• det hotel! Det holdt ikke, men vi er stadig rigtig gode venner.

Jeg ville enormt gerne lade min lillebror vide, hvad det hele drejede sig om, og en dag, da vi sad og spiste lasagne, sagde jeg det. Han syntes, det var helt vildt sejt, og det varede ikke mange minutter, f√łr han havde pralet med sin coole stores√łster til alle vennerne. Vi gik begge p√• Ribe Handelsskole, og jeg tror, alle vidste det, da skole√•ret var slut.

Jeg havde ogs√• fortalt ham om, hvor sv√¶rt det var igen at tage sig sammen til at springe ud for mor, men den klarede han osse ved at droppe hints over aftensmaden, og en dag konfronterede hun mig og sagde, at Martins bem√¶rkninger ikke var g√•et hendes √łrer forbi. Endnu engang fortalte jeg, hvad det drejede sig om, men denne gang holdt jeg fast i, at jeg var lesbisk og absolut ikke i tvivl.

Min familie var enormt gode til at acceptere det ‚Äďspecielt min lillebror. Louises for√¶ldre, som jo er min onkel og tante, ved det osse, da jeg havde min dav√¶rende k√¶reste med til festen, da hun blev 18. Til dette √•rs julefrokost grinede de og min mor samt Louise og jeg meget, da min far kom med en lang tale om min kommende mand og en masse andet, der er ret irrelevant for lesbiske. Jeg havde lidt ondt af ham, for han ved ingenting, og jeg ser ham ikke overdrevet tit, s√• jeg orker ikke at sige det til ham. Det er jo ikke sjovt at springe ud.

I dag bor jeg i Southampton, England, men i min gamle hjemby Holsted, tror jeg, alle ved, at jeg er lesbisk. Jeg har i hvert fald ikke generet mig for at kysse min eks farvel på banegården. Alle andre kan, så kan jeg vel osse. Nu ser jeg bare frem til at få en ny kæreste at kysse på!

1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SōG