Spring udUdskriv

Spring-ud-historie, Holstebro: Bøsse i Indre Missionsk familie

Klaus er en ung bøsse som er vokset op i en indremissionsk familie i Vestjylland. Her er hans historie.

Jeg er født i syvende klitrække i Vestjylland, med baggrund i et indremissionsk hjem. Det vil sige at mit hjem var præget af bibeltime, bordbøn, kirkegang og ikke at forglemme det ugentlige besøg i missionshuset. Vi flyttede på et tidspunkt længere ind i landet til Holstebro. Selv om byen ikke er af de mindste, ja så mærker man stadig at folk i byen er præget af indremissionsk og vestjysk mentalitet.

Jeg var omkring de 14 – 15 år da jeg opdagede at jeg vist ikke var som de andre unge fyre. Jeg havde ikke den mindste interesse i pigerne, men jeg turde ikke at fortælle andre om det, og det gjorde mig totalt frustreret, da jeg var meget usikker på min seksualitet.

Jeg var på et tidspunkt på ferie hos min fætter i Norge som også er bøsse. Det betød at jeg kunne tale med ham om mine problemer. En aften, hvor vi havde talt længe spurgte han mig, hvordan jeg havde det min seksualitet. Jeg fortalte ham det hele og resultatet blev at han arrangerede at jeg kom på en tur med en af hans gode venner. Her fik jeg min seksualdebut med denne unge fyr og derefter, var jeg ikke spor i tvivl.

Det værste var jo nu, hvordan skulle jeg få det sagt til mine forældre, da jeg frygtede at de ville slå hånden af mig. Jeg var jo klar over deres indstilling til homoseksualitet. Det viste sig heldigvis at blive ganske smertefrit.

Det skete en morgen, hvor jeg talte med min mor, og forklarede at jeg ikke kunne forstå at jeg ikke havde den mindste lyst til at flirte med pigerne. Hendes svar til dette var, " Ja, men det er jo ikke alle der har det sådan ". Efter dette svar var jeg sikker på at hun vidste besked, men jeg fortalte det alligevel samme aften til begge mine forældre.

Min far skulle lige have nogle dage til at sunde sig på, da hans verden på mange måder styrtede sammen, det kunne ikke passe, det var jo en synd efter indremissionsk opfattelse, men efterhånden accepterede han det. Det var en enorm lettelse at mine forældre accepterede mig som den jeg var.

Jeg vil sige at selvom mine forældre accepterede mig, ja så er det langt fra alle i min familie som har det på samme måde. Og det er pisse svært at vokse op som bøsse i et område, hvor Indre Mission har så stor en indflydelse, som den har i Vestjylland.

Et andet problem var at jeg ikke havde nogen ungdomsgruppe hvor jeg kunne komme og tale med andre. Her var jeg igen heldig, at mine forældre så min frustration. De betalte simpelthen af og til et weekend ophold på et hotel i København, så jeg havde mulighed for at møde andre unge bøsser i miljøet.

For mig var det ganske " problemfrit " at fortælle mine indremissionsk forældre at jeg var bøsse, men der er langt fra alle der oplever det sådan. Mange må desværre opleve andre sider fra deres forældre.

For eksempel er en anden af mine fætre også bøsse og lige som jeg opvokset på vestkysten. For ham var det ganske anderledes end for mig.

Da han fortalte det til sine forældre, som også tilhører Indre Mission, var deres reaktion at de ikke ville se ham igen før han var blevet helbredt for sin " sygdom " for det var jo en " synd ".

Og uden at stille spørgsmålet; Hvad er synd, hvis man skal bruge dette begreb. Er det at leve sin kærlighed ud sammen med det menneske man elsker, eller sætte sig til dommer over andre som indremission er eksperter i.

Han oplevede bogstaveligt talt at hans far smed hans ting ud fra hjemmet og bad ham om at forsvinde og ikke komme tilbage, for han var ikke længere deres søn. Forældrene har ikke siden talt eller skrevet til deres søn.

Da hans forældre holdt sølvbryllup var alle hans søstre inviteret, men ikke han. Da min bedstefar holdt sin 85 års fødselsdagsfest var alle i familien inviteret, men min fætters forældre ville ikke komme til festen, da deres søn også var indbudt.

Denne reaktion fra min fætters forældre gjorde at han på et tidspunkt var så deprimeret at han forsøgte at tage sit eget liv, da det var så stor en smerte for ham at miste sine forældre og dermed sine rødder.

For min fætter har det været en lang og smertefuld kamp igennem tiden at skulle vænne sig til at være uden familie. I dag har han heldigvis en dejlig kæreste som har været en stor hjælp for ham.

Jeg kan kun sige at jeg fyldes med smerte når jeg tænker på, at hvis han ikke havde fået hjælp, bl.a. fra mine forældre, ja så tror jeg at han havde taget sit eget liv dengang.

For langt de fleste med baggrund i fundamentalistiske religiøsitet, er det simpelthen så svært at skulle acceptere sin seksualitet, da man ved, at i værste tilfælde koster det forbindelsen til familien.

Min familie er i dag sĂĄ splittet, at vi ikke kan samles under samme tag.

Det var denne episode som gjorde at mine forældre valgte at forlade indremission da de ikke ville acceptere at man bare kassere sine børn.

Jeg har været heldig at selv om mine forældre tilhørte Indre Mission så valgte de at vise mig deres kærlighed og accept. Dette blev yderligere bekræftet for mig ved min mors dødsleje, da hun sagde disse ord som jeg aldrig vil glemme, " Den kærlighed som er rigtig og ægte for dig, den skal du holde fast ved ".

Der er mange andre unge bøsser og lesbiske som har oplevet at vokse op i stærkt religiøse familier. Både Indre Mission, Jehovas Vidner, Pinsekirken, Frikirker, m.m. Og det kan godt gøre det sværere at springe ud.

Vi kan anbefale at du kontakter RĂĄdgivningen pĂĄ tlf.: 33 13 19 48 (Torsdage 18-20)

Markens Liljer er en kirke for bøsser og lesbiske ved præst Mia Andersen. Kontakt Markens Liljer ved at skrive til: Teglgårdstræde 13-Baghuset, Box 1023, 1007 Kbh K. eller ring til 35 83 32 86

I København holder Markens Liljer gudstjeneste hver søndag kl 16 i Kafé Knud, Skindergade 26.

Besøg Markens Liljers hjemmeside på www.markensliljer.dk og læs bl.a. mere om hvad Biblen egentlig skriver om homoseksualitet.

1999 - 2017 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SŘG