Spring udUdskriv

Spring-ud-historie, Fredericia: Adr - jeg skal aldrig giftes...

- for så skal man bare kysse en pige. Når man som tiårig tænker sådan her er det måske ret uskyldigt, men for mig, er det her den første klare hukommelse jeg har om, at det nok ikke var piger, som jeg skulle forelske mig i.

I starten tænkte jeg ikke voldsomt meget over, at det her gjorde mig anderledes – for der kom jo en dag, hvor piger blev rigtig interessante at se på, at snakke om og at kysse med. På det her tidspunkt var jeg kun ti, og ingen af mine venner syntes heller at piger var voldsomt spændende. Jeg lagde ikke mærke til, at jeg var anderledes.

Det var nok først da omkring min konfirmation, at jeg begyndte at tænke over det. Jeg gik i skole i Erritsø, og var blevet ret gode venner med en fyr, der var startet i vores klasse. Og han fascinerede mig på mange måder. I forhold til de fyre, som vi gik i klasse med opførte han sig enormt modent. Han havde sine egne interesser og var ikke så påvirkelig og optaget af at ligne alle de andre fyre.

Vi tilbragte måske ikke meget tid sammen i fritiden, men i skolen var vi ret uadskillelige. Var altid sammen til at lave store opgaver, sad altid ved siden af hinanden og lavede altid et-eller-andet sammen når de andre spillede det ideløse mur med en fodbold.

Jeg vidste godt at han var heteroseksuel, men efterhånden gled min fascination over i en forelskelse i ham. Inderst inde benægtede jeg overfor mig selv, at jeg skulle være forelsket i ham. Det kunne jeg simpelthen ikke forstå – at være forelsket i en fyr. Det var jo ikke normalt, og jeg håbede virkeligt, at det bare var en fase, og noget, som ville gå over ret hurtigt.

Hvordan jeg vidste jeg var forelsket i ham ved jeg ikke. Det var ikke sådan jeg tænkte på ham og mig i seng sammen, for jeg havde slet ikke fantasi til at forestille mig to helt unge fyre i seng sammen. Det var nærmere en lyst til at lave alting sammen med netop ham, og lyst til at holde om ham når jeg var glad og måske kysse ham hemmeligt.

Jeg tog mig aldrig mod til at gøre nogle af tingene, og jeg tror slet heller ikke at han ville have forstået, hvad jeg følte, og han ved ikke den dag i dag, at jeg havde et lille crush på ham den gang for nogle år siden.

Jeg blev nok først rigtig sikker på mig selv da jeg i august 1996 begyndte på Fredericia Amtsgymnasium. To dage inden jeg startede der, havde jeg ringet til LBL’s Ungdomstelefon for at finde ud af noget mere om det at være bøsse, og om hvordan man kunne springe ud, når man var helt sikker.

Jeg havde den her plan om, at jeg måske allerede i starten skulle indvie hele min nye klasse i, at jeg forelskede mig i fyre. Fyren på Ungdomstelefonen sagde til mig, at det burde jeg nok ikke gøre allerede. Og det var måske ret klogt. For selvom jeg overfor mig selv på det tidspunkt mente, at jeg havde rimelig styr på følelserne og forelskelserne, var der mange ting, som jeg også skulle have afklaret.

3 uger efter jeg var startet på gymnasiet sprang jeg ud over for min mor. Ret ufrivilligt faktisk. Jeg havde lånt nogle bøger på hovedbiblioteket om det at være ung og bøsse, og ville læse dem for at se, om jeg på nogen måde havde det som dem.

Måske havde jeg håbet på, at jeg ikke var som den unge bøsse, der havde skrevet bogen, men inderst inde vidste jeg, at jeg havde det nøjagtigt på samme måde. Måske var jeg bare ikke klar til at indrømme det.

I hvert fald havde min mor en dag jeg var kommet sent hjem fra skole været inde på mit værelse for at aflevere noget rent tøj. Jeg havde glemt at fjerne bøgerne fra gulvet, og hun ser dem og undrer sig over hvorfor jeg har nogle bøger med unge bøsser liggende. Samme aften kom hun og sagde, at vi nok lige blev nødt til at snakke lidt sammen. Og så vidste jeg godt, hvad hun mente, at vi skulle snakke om.

Hun fik mig til at indrømme, at jeg havde overvejet, at jeg nok forelskede mig i en fyr i stedet for i en pige. Men jeg sagde til hende, at det kunne jo være, at jeg måske bare var biseksuel og alting nok ikke var så slemt, som det kunne have været. Hvorfor jeg fandt på det med at være biseksuel ved jeg ikke – måske fordi jeg ikke troede, at det ville såre helt hende så meget.

Hun sagde at alting stadig var det samme, og at hun elskede mig ligesom hun altid havde gjort, men at hun ikke forstod, hvorfor jeg ville vælge et liv, som kunne komme til at give mig så mange bekymringer. Senere har hun sagt til mig, at hun dagen efter havde grædt ret så meget, og at hun også var ret ked af, at hun ikke fik nogle børnebørn.

Men udover det gik der ret længe inden hun overhovedet turde snakke med mig om ”det”. Jeg bebrejdede hende det lidt, men kan også bagefter se, at jeg forventede, at hun skulle forstå fra den ene dag til den anden, at jeg var bøsse, hvor jeg selv havde brugt rigtig lang tid på at finde ud af det med mig selv. Jeg havde jo haft tid til at vænne mig til tanken.

Fra jeg fortalte min mor, at jeg forelskede mig i andre fyre, og til min far og min søster hørte sandheden er der faktisk gået ret så lang tid. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor, men jeg har bare ikke vidst, hvordan jeg skulle få det gjort. Så en dag jeg kom hjem havde min mor gjort det for mig.

Hun var lidt ked af det – men hun var altså kommet til at afsløre ”hemmeligheden” overfor dem. Og min fars eneste reaktion var, at han havde da ikke forventet andet, og at det ikke ville ændre noget på nogen som helst måde. Selvom jeg ikke selv sprang ud over for min nærmeste familie, så har de været dem, som jeg har haft aller-sværest ved at fortælle at jeg er bøsse.

Det, der irriterer mig mest er, at man skal springe ud så mange gange. Alle ens venner skal ha’ det at vide, og hver gang man står overfor en ven, som skal kende sandheden, føler jeg, at det er enormt svært og hårdt at få det sagt. Selvom man efterhånden har prøvet det et par gange, så er det, der altid holder mig tilbage frygten for mine venners reaktion.

Men fra jeg fortalte det første gang til en af mine bedste venner til en Sermo-fest så er det kun blevet nemmere. Men det er aldrig helt nemt, og man kan desværre ikke nøjes med at springe ud bare en gang.

Første gang jeg virkeligt mærkede, at jeg var forelsket i en anden fyr var i 2g. Okay – jeg havde tidligere følt hjertet banke over en fyr fra gymnasiet, men aldrig på den her intense måde. Der gik en fyr en klasse under mig, og jeg havde faktisk ret længe været lidt interesseret i ham. Men hvordan skulle jeg gøre ham begribeligt, at jeg syntes at han var kær? Og især når jeg ikke kendte ham.

Men en dag jeg var til 18års fødselsdag hos en af mine drengevenner var han også inviteret. Jeg vidste faktisk ikke, at de overhovedet kendte hinanden, men det var jo fedt – især da jeg kom til at sidde overfor ham og vi snakkede ret godt sammen. Jeg husker ikke hele aftenen i detaljer, jeg var jo inviteret indenfor i beruselsens verden, men da vi skulle med nogle taxaer ind til byen og diskotekerne, fik jeg ham givet et fingerkys inden vi tog afsted.

Da vi mødtes alle sammen på Nelly endte det med, at vi kom til at sidde ved siden af hinanden, og hvad var mere naturligt end at gribe hans hånd og holde den lidt? Så der sad vi, to fyre, hånd i hånd – uden at nogen opdagede det. Det var en enormt fed oplevelse. Vi lavede ikke mere. Han var min første store forelskelse, og siden ham har jeg ikke været i tvivl om, at jeg er bøsse.

Der var simpelthen så mange følelser, som jeg vidste gjorde det rigtigt. Og episoden med ham gjorde det kun nemmere at fortælle min bedste drengeven, at jeg var bøsse.

Jeg skal lige sige, at vi har ikke været venner ret meget mere end et halvt år nu, men vi laver utrolig mange ting sammen, og jeg følte mig faktisk forpligtet til at fortælle ham, at jeg forelskede mig i fyre inden at vi blev alt for gode venner. Så en dag vi var i byen sammen fortalte jeg ham det, og hans umiddelbare reaktion var, at han var bange for, at jeg ville score ham.

Senere samme nat kom han hen og holdt om mig, og sagde, at det var helt i orden, at jeg var bøsse. Det faktisk kun styrket vores venskab, at vi er så ærlige overfor hinanden. Og jeg er glad for hans reaktion og han bekræfter mig meget i de ting, som vi laver sammen. Han har f.eks. ikke noget i mod, at vi sover sammen i samme dobbeltseng, enten hjemme hos ham eller hos mig. Og vi kan stadig lave alle de ting, som jeg tror, at hetero’erne laver med deres heterovenner – for vi kender hinandens følelser overfor hinanden, og han ved, at selvom jeg er bøsse, så behøver jeg ikke at bliver forelsket i alle fyre, som jeg kender…

1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG