Spring ud

Spring-ud-historie, Frederikshavn: Thomas - du er b... bø.. bøøø... bø bø bøsse...

Bøsserøv! - Efterhånden et hverdags-ord i en ganske almindelig 7. klasse. Dengang, i 7. klasse, var vi ikke mange, der var klar over, hvad en bøsse egentlig var for en størrelse - Det eneste vi vidste var, at det var noget unormalt og ulækkert. Derfor skulle man ikke skille sig meget ud fra mængden før man fik at vide at man var en bøsserøv.

- Og man kan vel godt sige at jeg skilte mig ud fra mængden; I min klasse var vi 17 sports-idioter, 2 spejdere og mig. Og jeg kunne hverken binde flagknob eller sparke til en bold. Til gengæld gik jeg meget op i musik, og spillede (spiller) på både det ene og det andet instrument.

Lige omkring 7. klasse, begyndte fyrene i klassen at hænge udklip fra Rapport op på klassens opslagstavle. Hvert frikvarter samledes flokken, og så skulle vi studere og komentere udklippene, som alligevel altid blev pillet ned igen af vores matematiklærer, som gemte dem forsvarligt i sin taske. (!)

Tiden gik - udklippene sagde mig ikke så meget. Mange af pigerne på billederne var da flotte, men jeg fik ikke ligefrem "jern på", som alle de andre drenge pralede med at de gjorde...

En aften sad jeg så og så film med een af mine pige-venner. Pludslig kom Tom Cruise frem på skærmen, og hun udbrød "Hold da kæft han er lækker"... Jeg blev væk et øjeblik - "Ja,sgu!", tænkte jeg. "Han er lækker"!

Tiden gik, og jeg blev mere og mere klart over hvilken retning det hele gik i. Men først da jeg havde forladt Fladstrand Skole, og begyndte i 10. klasse på Ørnevejen, kunne jeg sætte ord på mine følelser. Min søster (som forresten er lesbisk) inviterede mig til en fest i Aalborg, hvor jeg mødte en meget sød og charmerende fyr, som jeg så var sammen med, og har været det et par gange siden.

I midten af 10. klasse, fik vi et foredrag om homoseksualitet. Nogle sygeplejersker fortalte os, at det var ligeså unormalt at være heteroseksuel, som det var at være homoseksuel. - Den dag, gik jeg hjem og så mig selv i spejlet, og sagde "Thomas - du er b... bø.. bøøø... bø bø bøsse..."

Det var ret svært at stå og se sig selv i øjnene, og samtidig erkende at man i dén grad skilte sig ud fra flokken.

Jeg fortalte min mor om foredraget henne på skolen. Min mor er selv sygeplejerske (gammel i faget), og sagde "Det er typisk! - De ny-uddannede sygeplejersker aner ikke hvad de snakker om!" - Jeg havde en længere diskusion med min mor, som til sidst konkluderede, at homoseksuelle, var lokket i fordærg - i en sekt - lissom Moonie osv... Jeg fik derfor aldrig fortalt min mor det dengang.

Forrige år, tog jeg så springet. Jeg sprang ud for min klasse. Ikke ved at stille mig ved tavlen, og sige "Jeg er bøsse"... Det kom mere naturligt - vistnok i en diskusion om pop-drenge-grupper (jeg er vild med Boyzone!!!). Mine nuværende og gamle venner har også efterhånden fået det at vide. Jeg kan kun sige, at alle har taget det pænt... Godt nok har jeg på fornemmelsen, at nogen siger een ting, men mener noget andet - men det er deres problem - ikke mit! Mine bedste venner er jeg kommet meget tættere på - Vi kan nu snakke om kærligheds-problemer, og jeg kan være med i diskutionen, når pigerne snakker fyre.

I forbindelse med at jeg mødte en meget sød fyr, som jeg blev meget forelsket i, sprang jeg ud for min far. Han sagde at jeg altid ville være hans søn, og han ville altid hjælpe mig så godt han kunne. Jeg har endnu ikke fortalt min mor at jeg er bøsse - men hun ved det godt. Jeg har (nærmest med vilje) ladt breve ligge på køkkenbordet, emails ligge ved siden af computeren, pjecer osv. - Så hun ved det altså godt, men hun vil ikke erkende det. (så hvis du møder hende engang, kunne du da lige fortælle det! *fins*)

I dag er jeg 18 år - jeg går på HF på Frederikshavn Gymnasium, og er lige kommet i en ny klasse. Det er kun et spørgsmål om tid før de også får at vide, at jeg altså ikke er til lækre kvinder i lette påklædninger - men der imod til flotte og charmerende fyre. Jeg er ikke ked af at være bøsse. Jeg er stolt. Jeg eeeeelzker at være bøzzze!!! (et lille vift med håndleddet)... hihi

Fordomme? tjoh...
Frederikshavnerne bruger ordet "bøsse" om personer, som de enten er misundelige på pga udseende, eller om personer som ikke er helt ens end dem selv... Inderst inde måske en frygt for selv at ende som bøsse og komme i helvede (ironisk).

Bøssen fra 7. klasse endte med at blive bøsse i virkeligheden... Det findes der en psykologisk forklaring på, men den kan du få en anden gang... Det vigtigste for mig er, at jeg er glad for at være den jeg er.

Det burde du også være, dig, som læser dette. Du er ikke den eneste bøsse i Frederikshavn - Vi er sgu over 150 i alderen 15-18!!

Og kun i fællesskab, og ved at stå ved det vi er, kan vi nedbryde de fordomme som nogle mennesker har over for os. Hold øjnene åbne - vi (min veninde og jeg) starter en ungdomsgruppe, hvor vi mødes en gang om ugen, og snakker og hygger os og måske senere arrangerer biograf-ture, bowling mv.

- Måske kunne du ikke bruge min historie til så meget, men nu ved du i hvert fald, at du ikke er alene!

Ungdomsgruppen, som Thomas skriver om, kører desværre ikke længere.

1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG