SpørgsmålUdskriv

Spørgsmål og svar

Du er IKKE født homoseksuel!
Tilbage til oversigt
 
Jeg tror at rigtig mange mennesker, rigtig rigtig mange mennesker, på et eller andet tidspunkt har tænkt lidt over om de måske var tiltrukket af det samme køn. Måske har de gået og tænkt over det i lang tid, og hvis de giver det mere og mere plads jamen, så ender det måske med at "de pludselig finder ud af" at de er homoseksuelle.

Måske skulle jeg fortælle lidt om mig selv. Jeg er en 17 årig dreng. Jeg har selv haft tanken om jeg nu var homoseksuel på baggrund af nogle mindre positive oplevelser jeg har haft.

Jeg kan på ingen måde overhovedet forstå, at man kan gå og tænke at "sådan er man bare født". Sådan er man da ikke født! Enhver (ja det er lige før jeg siger idiot) kan da se at mænd er til for at være sammen med kvinder, og kvinder er til for at være sammen med mænd. Prøv og tænk dig rigtig rigtig godt om...er det helt hen i vejret det jeg skriver? Nej det tror jeg ikke.

Du er ikke født ind i det. Du har givet plads for nogle tanker, der udvikler sig til mere, meget mere end bare tanker.

Hvor sygt er det ikke at en familiefar på 40 "pludselig" finder ud af, at han altid har været bøsse. Han forlader sin kone og børn, som selvfølgelig sider sønderknust og skrupforvirret tilbage og tænker. "Øhh, mor, hvor er far henne?" Den gir' jeg ikke fem flade ører for.

Du er IKKE født homoseksuel. Det er IKKE noget "du bare er" bare fordi verden siger, at det er helt i orden. Er du helt sikker på, at inderst inde i den dybeste dybeste krog af dit hjerte, ikke er noget der siger: "Det her vil jeg egentlig gerne ud af"??

Tja, du undrer dig måske over hvad mit spørgsmål er. Men det lyder noget i den her retning. Hvad er DIT svar på dette brev?
 
 
Det er et meget spændende emne som jeg også selv har overvejet meget. Jeg tror faktisk at alle homoseksuelle har overvejet hvad det er der gør at nogen er/bliver homoseksuelle, andre biseksuelle og resten heteroseksuelle.
Forskere har i over hundrede år søgt at finde svaret. Da de ikke har fundet noget endegyldigt kan jeg naturligvis heller ikke give dig andet end MIN teori. Jeg vælger at skrive mine svar i forbindelse med dine afsnit, da der er mange punkter som jeg gerne vil besvare:

Jeg tror at rigtig mange mennesker, rigtig rigtig mange mennesker, på et eller andet tidspunkt har tænkt lidt over om de måske var tiltrukket af det samme køn. Måske har de gået og tænkt over det i lang tid, og hvis de giver det mere og mere plads jamen, så ender det måske med at "de pludselig finder ud af" at de er homoseksuelle.
-Det at man "pludselig" finder ud af det er der meget få der oplever. Oftest er der tale om noget der har ligget og luret i underbevidstheden længe. I mit eget tilfælde brugte jeg meget lang tid på at prøve at undertrykke mine følelser. Jeg forsøgte at overbevise mig selv om at jeg var heteroseksuel.
Men inderst inde vidste jeg jo godt at jeg var tiltrukket af og blev forelsket i fyre og ikke i piger. For mine omgivelser kommer der selvfølgelig et bestemt tidspunkt hvor jeg fortalte dem at jeg havde fundet ud af at jeg var bøsse. På den måde kan det virke "pludseligt" for dem, selvom det jo har været længe undervejs inde i mig.

Måske skulle jeg fortælle lidt om mig selv. Jeg er en 17 årig dreng. Jeg har selv haft tanken om jeg nu var homoseksuel på baggrund af nogle mindre positive oplevelser jeg har haft.
- Jeg tror du har ret i at de fleste på et eller andet tidspunkt overvejer om de måske er homoseksuelle. Det er meget naturligt for både fyre og piger i puberteten, hvor man er ved at danne sin egen personlighed. Man løsriver sig fra forældrene og begynder at danne sine egne meninger og tanker om fremtiden. Her er det ganske naturligt også at overveje om man er "anderledes" end det som man oplever som "det normale".

Jeg kan på ingen måde overhovedet forstå, at man kan gå og tænke at "sådan er man bare født". Sådan er man da ikke født! Enhver (ja det er lige før jeg siger idiot) kan da se at mænd er til for at være sammen med kvinder, og kvinder er til for at være sammen med mænd. Prøv og tænk dig rigtig rigtig godt om...er det helt hen i vejret det jeg skriver? Nej det tror jeg ikke.
- Hvad er naturligt? Og hvad er naturstridigt? Det er her at den store debat oftest raser. Her kunne jeg træde rundt i diverse undersøgelser der viser at der altid har været homoseksualitet i alle slags samfund og kulturer kloden rundt, eller at det også findes i dyreverdenen. Men mit fokus er i stedet på min egen person. Jeg kan sige helt ærligt at jeg aldrig har haft ægte følelser for en pige. Når jeg er forelsket er det i en fyr. Når jeg bliver tiltrukket af en person er det en fyr, og når jeg er rigtigt lykkelig er det sammen med en fyr. For mig ville det være naturstridigt at "tvinge" mig selv til at leve sammen med en kvinde og bilde hende ind at jeg elskede hende. Og så længe jeg ikke ødelægger noget for nogen, men finder sammen med en fyr som også elsker mig, så er det vel ikke spor forkert...Er det helt hen i vejret det jeg skriver? Det tror jeg nu heller ikke.

Du er ikke født ind i det. Du har givet plads for nogle tanker, der udvikler sig til mere, meget mere end bare tanker.
- Men hvorfor er jeg blevet bøsse? Jeg tror du har ret et stykke hen af vejen. Min personlige teori er at alle bliver født med en disponering for deres fremtidige seksualitet. Hvis man forestiller sig en skala fra 1-10 hvor 1 er 100% heteroseksuel og 10 er 100% homoseksuel. Hvis man bliver født 1 eller 2 er der ingen tvivl om at man bliver heteroseksuel når man udvikler sin egen identitet. 9 og 10 giver uden tvivl en homoseksuel. Alle der imellem kan falde ud til begge sider...nogen med større disponering til at blive homoseksuel og andre med størst disponering for at blive heteroseksuel. I midten ligger selvfølgelig også gruppen af folk der bliver biseksuelle. Hvis man er født med et 6 er man jo faktisk disponeret mere til den homoseksuelle side men her kan opdragelse, miljø og andre omstændigheder være med til at man ender med at blive heteroseksuel alligevel.

Hvor sygt er det ikke at en familie far på 40 "pludselig" finder ud af, at han altid har været bøsse. Han forlader sin kone og børn, som selvfølgelig sider sønderknust og skrupforvirret tilbage og tænker. "Øhh, mor, hvor er far henne?" Den gir' jeg ikke fem flade ører for.
Samfundet er stadig fokuseret på at man "bør" være heteroseksuel. Alle antager at man er heteroseksuel indtil man siger det modsatte. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg (før jeg sprang ud) er blevet spurgt om hvornår jeg ville finde mig en sød pige. For mig var det et stort pres. Vi vil jo gerne leve op til vores forældres forventninger. Man vil nødig være en skuffelse. Så indtil jeg fandt ud af at jeg aldrig ville blive lykkelig som "heteroseksuel" kæmpede jeg en kamp. Nogen kæmper denne kamp og "taber" og vælger at undertrykke deres ægte følelser i et forsøg på ikke at "miste ansigt". Jeg tror det er derfor at nogen først springer ud meget sent, når de opdager at de er fuldkommen ulykkelige i det heteroseksuelle ægteskab.
Jeg er da glad for at jeg fandt ud af at jeg var bøsse, før jeg var endt i den situation. Men jeg syntes ikke det er de homoseksuelle forældre der er syge...derimod er det samfundets pres der er sygt. Hvorfor skal der i 1999 stadig ses skævt til folk der forelsker sig i deres eget køn? Hvis man ikke så det som noget underligt, forkert eller frastødende, ville det være meget nemmere for unge at springe ud allerede når de opdager at det er den seksualitet de har.

Men hver gang samfundet peger på at fremtiden KUN kan være lykkelig mand og kvinde sammen, lige så længe vil der være folk der ikke er stærke nok til at turde stå ved deres ægte følelser. Så længe at forældre stadig syntes det er forkert, en skam eller ærgerligt at deres søn/datter blev homoseksuel, lige så længe at de stiller spørgsmålet: "Hvornår finder du dig en sød pige?" (eller dreng som de jo siger til pigerne) -lige så længe er samfundet sygt og vil skabe denne slags ulykkelige situationer, hvor familiefædre eller -mødre springer ud som homoseksuelle på et sent tidspunkt.
(Det er som sagt MIN mening!)

Du er IKKE født homoseksuel. Det er IKKE noget "du bare er" bare fordi verden siger, at det er helt i orden. Er du helt sikker på, at inderst inde i den dybeste dybeste krog af dit hjerte, ikke er noget der siger: "Det er vil jeg egentlig gerne ud af"??
-Det eneste tidspunkt hvor jeg havde den følelse var da jeg ikke var sprunget ud endnu, fordi jeg frygtede hvordan folk ville reagere på det, men da jeg oplevede at jeg ikke blev mødt med modstand. Mine forældre tog IKKE afstand til mig, og mine heterovenner har faktisk vist mig at vores venskab er blevet endnu tættere efter at jeg fortalte dem om min seksualitet. I dag er det en naturlig del af mig selv, og jeg ville faktisk ikke bytte.
Selvfølgelig er der mange ting der ville have været nemmere hvis jeg havde været heteroseksuel, men mit liv i dag er jeg faktisk rigtigt glad for og jeg kan da ikke undgå at tænke på, at hvis jeg IKKE havde været bøsse, så er der måske også mange andre ting jeg ikke ville have oplevet, lært og været.
Hvem ved så hvilken type person jeg ville være...måske er jeg glad for at være den person jeg er, og en del af det er at jeg er bøsse. F.eks. er mit livssyn også at folks seksualitet ikke er et problem. Om folk er transseksuelle, biseksuelle, heteroseksuelle generer ikke mig. På samme måde rører det mig ikke om folk er religiøse eller ikke-religiøse. Jeg respekterer folk uanset hvilke holdninger de har omkring disse ting, og det ENESTE jeg beder andre om, er at respektere mig for hvad jeg står for.

Tja, du undrer dig måske over hvad mit spørgsmål er. Men det lyder noget i den her retning. Hvad er DIT svar på dette brev?
Det var mit svar på dit brev. Jeg håber det gav dig et indblik i hvordan jeg ser på livet, homoseksualitet og samfundet. Som sagt tak for et meget spændende brev. :-)


1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG