SpørgsmålUdskriv

Spørgsmål og svar

Hvordan elsker lesbiske?
Tilbage til oversigt
 
Hvordan elsker lesbiske?
 
 
Hvad angår lesbiske og hvordan de dyrker sex, så er de ligeså mangfoldige som heteroseksuelle. Der er mange forskellige lyster og måder at dyrke sex på ligeså vel som heteroseksuelle har. Der findes altså ikke en færdigstrikket opskrift på, hvordan lesbiske har sex, det drejer sig som i så mange tilfælde om at prøve sig frem til, hvad man har lyst til. Men derfor skal det heller ikke være en hemmelighed, hvordan nogen/mange lesbiske dyrker sex.
Nogen kan godt lide at røre ved hinandens klitoris enten med fingrene eller med tungen, andre igen kan godt lide, at man leger med sine fingre oppe i skeden.
Kort kan man sige, at en kvinde bl.a. er udstyret med 10 fingre og en tunge, og fantasien sætter ingen grænser for, hvad de kan bruges til. Mange mennesker har den forestilling, at alle lesbiske bruger dildoer.
Der er undersøgelser, der viser, at det faktisk er de færreste lesbiske, der dyrker sex med dildoer. Så den forestilling er nok mere eller mindre en fordom.
Jeg synes, at det er vigtigt at huske på at det at dyrke sex ikke bare er det rent "tekniske", men det handler ligeså meget om at dele en kærlighed for hinanden. For mig handler det ikke bare om, hvorvidt man kan lide at slikke hinanden eller bruge dildoer, men om at se det som to kvinder der deler en kærlighed. Så hvis man respekterer hinandens grænser, sætter fantasien ingen grænser for, hvordan man har lyst til at dyrke sex.


1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SØG