SpørgsmålUdskriv

Spørgsmål og svar

24 år og i tvivl!
Tilbage til oversigt
 
Jeg er en ung mand på 24 år som er blevet i tvivl om min seksualitet. Jeg har haft flere forhold til kvinder men de har ikke fungeret 100%. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke har fundet den rette, men jeg er i hvert fald blevet nysgerrig med hensyn til om jeg er bøsse.
Har i nogle gode ideer til hvordan man kan finde ud af det. Jeg bor i Aalborg men kan også være interesseret i steder som ligger udenfor p.g.a diskretion.
Jeg har selv tænkt på bøssebarer men vil gerne hører om i har andre forslag og kan anbefale nogle barer. evt. Århus.
 
 
Det med om du er bøsse eller ej, det er der kun én eneste person der kan svare på det, og det er dig selv. Men der er mange der føler sig forvirrede, og det eneste der kan hjælpe på vej er at lytte til sine egne tanker og følelser. Det er helt naturligt at være forvirret om den slags, og det bedste vil være at snakke med andre unge, som har været igennem de samme ting som dig selv. Jeg synes at du skal prøve at ringe til "Ungdomstelefonen". De har åbent hver tirsdag kl. 19.00-21.00 på telefon 33 36 00 80 , og er rigtigt gode at snakke med. De ved også en del om hvad der sker forskellige steder i Danmark.

På vores hjemmeside kan du finde en side med links http://www.ungdomsgruppen.dk/links.htm

Der sker blandt andet noget i Aalborg, Frederikshavn, Århus og Viborg - det er ungdomsgrupper der mødes af og til, og hvor man enten mødes i foreningens lokaler eller sammen tager et andet sted hen. http://www.gaynord.dk kan give dig et godt overblik over hvad der sker i det nordjyske iøvrigt.
Hverken Århus, Viborg eller Frederiks har egentlige homo-barer, men de forskellige grupper kan fortælle dig noget om hvor der sker "mest" for tiden!

En anden måde at møde andre unge er via de forskellige chat sider. F.eks. www.ofir.dk eller www.scor.dk En af de mere "seriøse" chat steder er #gay.dk som kan nåes via specielle chat programmer (fx. mIRC) check www.mirc.com (eller også er det www.mirc.co.uk)

Uanset hvordan du finder andre fyre på nettet, så skal du bruge en smule sund fornuft: Hvis du mødes med nogen, så gør det på et sted, hvor der er andre mennesker tilstede. Så kan man altid få en snak og se den anden person an. Du skal kun gøre hvad du selv har lyst til, og aldrig lade dig "lokke" af andre, som måske virker meget mere sikre og erfarne.

Jeg håber det kan hjælpe dig - du skal være meget velkommen til at skrive igen, hvis der er noget du vil sludre om eller hvis der er noget du vil vide mere om.


1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG