SpørgsmålUdskriv

Spørgsmål og svar

Uerfaren - Vil gerne prøve!
Tilbage til oversigt
 
Jeg er en ung fyr på 19 år der har stor tvivl om min seksualitet. Jeg har aldrig været sammen med en fyr før, men har stor lyst hertil. Kvinder synes ikke at tænde mig rigtigt. Hvor kan man gå hen, hvis man er nysgerrig som jeg, og gerne vil prøve en fyr.
 
 
Nu ved jeg ikke hvor i landet du er fra, men jeg vil anbefale dig at prøve at finde en ungdomsgruppe i nærheden af hvor du bor. Har du prøvet at "klikke" dig ind på nogle af byerne på danmarkskortet på www.ungdomsgruppen.dk ?

En anden måde at møde andre unge er via de forskellige chat sider. F.eks. www.ofir.dk eller www.scor.dk En af de mere "seriøse" chat steder er #gay.dk som kan nåes via specielle chat programmer (fx. mIRC)

Uanset hvordan du finder andre fyre på nettet, så skal du bruge en smule sund fornuft: Hvis du mødes med nogen, så gør det på et sted hvor der er andre mennesker tilstede. Så kan man altid få en snak og se den anden person an. Du skal kun gøre hvad du selv har lyst til, og aldrig lade dig "lokke" af andre, som måske virker meget mere sikre og erfarne.

Du skriver at du har stor tvivl om din seksualitet. Det er helt naturligt at være forvirret om den slags, og det bedste vil være at snakke med andre unge, som har været igennem de samme ting som dig selv. Jeg synes at du skal prøve at ringe til Ungdomstelefonen. De har åbent hver tirsdag kl. 19.00-21.00 på telefon 33 36 00 80 , og er rigtigt gode at snakke med. De ved også en del om hvad der sker forskellige steder i Danmark.


1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG