SpørgsmålUdskriv

Spørgsmål og svar

Hvordan finder jeg ud af om jeg er lesbisk?
Tilbage til oversigt
 
Jeg er en pige på 13 (snart 14) år , og jeg tror nok at jeg er lesbisk men jeg ved det ikke helt. Hvordan kan jeg finde ud af om jeg er lesbisk? Jeg tør ikke tale med nogen om det, hvis de nu synes at jeg er 2-talt klam og sådan noget.
Hvordan kommer jeg i kontakt med andre lesbiske så jeg har nogle at dele mine følelser med??
P.S. Gider du fortælle om din spring-ud-historie???
 
 
Jeg kan meget let forestille mig, hvor forvirret og alene du føler dig. Det at skulle finde ud af sin seksualitet kræver meget af ens energi, og der går næsten ikke et øjeblik, hvor man ikke stiller sig selv spørgsmålet:"Er jeg lesbisk?". Den eneste, som kan svare på dette, er faktisk én selv. Jeg tror, at når man er parat, så accepterer man sig selv, som den man nu en gang er. Du spugte, om jeg ville fortælle min spring ud-historie, og det vil jeg godt. Måske kan du genkende noget selv og bruge det til at komme videre med dine egne tanker.
Jeg kan selv huske, den gang jeg var 13-14 år. Jeg gik med de samme tanker som dig, men jeg fortalte ikke nogen om dem. Jeg var akkurat lige som dig enormt bange for, hvad andre ville sige. Jeg var overbevist om, at mine veninder ville synes, at jeg var klam, og at min familie og specielt mine forældre ville slå hånden af mig. Det var faktisk først, da jeg var 14-15 år, at jeg erkendte over for mig selv, at jeg var lesbisk.
Jeg havde på det tidspunkt ikke været sammen med nogen fyre, men det havde altid været pigerne, jeg interesserede mig for. Hvad det var som gjorde, at jeg erkendte, at jeg var lesbisk, kan jeg ikke lige sætte en finger på. Men jeg havde som sagt gået og tænkt over dette her i et par år. Jeg havde i lang tid prøvet at overbevise over for mig selv, at prinsen på den hvide hest nok skulle komme. For jeg var i hvert fald ikke lesbisk.
Langsomt gik det op for mig, at jeg inderst inde godt vidste, at jeg var lesbisk. Jeg kunne have løjet for mig selv resten af mit liv, eller som jeg gjorde, acceptere min seksualitet og leve mit liv. Men hvordan kom jeg så fra at erkende det selv, og til at fortælle andre om det?
Inden jeg fortalte andre, at jeg var lesbisk, havde jeg gjort mig en million tanker om, hvad folk ville sige. Den første i familien, jeg sagde det til, var min mor. Jeg fik fortalt hende, at jeg var til piger. Hun svarede mig, at det havde hun regnet ud. Så var det min tur til at blive overrasket. Jeg havde forventet at hun vile tage afstand fra mig. I stedet fik jeg at vide, at hun havde tænkt tanken. Det var ok med hende i starten, men hun havde derefter en lang periode, hvor hun bebrejdede sig selv, at jeg var lesbisk. Var det hendes skyld?
Jeg kunne kun fortælle hende, at jeg absolut ikke betragtede det som hendes skyld. Jeg ved ikke, hvorfor jeg er lesbisk, men det er heller ikke vigtigt for mig at vide. Min mor havde fortalt min storesøster og min far, at jeg var lesbisk. Der var ingen af dem, som reagerede negativt. De synes faktisk, at det var rart at få at vide, fordi efter at jeg var sprunget ud overfor dem, blev jeg meget mere glad. de var derfor kun glade for at se, at jeg blev glad og havde fået lettet mit hjerte. Jeg blev ret overrasket over deres reaktion.
Jeg havde forventet at de ville slå hånden af mig. I stedet viste det sig, at det var mig selv, som havde haft fordomme omkring, hvordan de ville regarere. I de fleste tilfælde reagerer folk slet ike negativt, når man springer. Jeg har ikke selv oplevet, at særlig mange har reageret negativt. Selvfølgelig er det sket, men det har ikke været mange gange. Dem, der har reageret negativt, har været folk, som jeg ikke stod særlig nær. På den måde har det været let for mig at sige, at så betød de heller ikke noget for mig.
Jeg sprang også ud for min folkeskoleklasse, da jeg var 15 år. Der var ingen problemer. Jeg følte en enorm lettelse over at kunne være mig selv, og ikke længere behøve at lyve. Mine veninder har også kun reageret positivt. De var ligesom mine forældre kun glade for at se mig glad.
I dag er jeg sprunget ud overfor hele min familie, og min kæreste er med på lige fod med alle andre til familiesammenkomster. Så alt hvad jeg havde frygtet med hensyn til, hvordan andre ville reagere, kom slet ikke til at holde stik. Jeg skal ikke sidde her og sige, at sådan går det altid, men min erfaring siger mig, at sådan er det for de fleste.
Du siger, at du ikke tør fortælle noget til nogen. Jeg kan godt forstå, at du er bange, det var jeg også selv. Men jeg oplevede en kanon stor lettelse over at kunne dele mine tanker og følelser med andre. Man bliver så ensom og ked af det, når man skal gå med det hele selv. Har du ikke en person, som du har tillid til, og som du har mod på at snakke med? Det kunne være en god veninde, en lærer, eller en fra familien. Det kan være en god idé at starte med at snakke med én, som man har tillid til.
At snakke med en anden, hjælper også på selv at kunne finde ud af, hvad man er. Lige nu er du i tvivl, men mange gange hjælper det at snakke med andre. Det at få sat ord på sine tanker og følelser, kan være en hjælp til at finde rundt i det kaos af følelser, som flyver rundt i én. Så jeg vil foreslå, at du snakker med én, som du har tillid til.
Som du selv er inde på, så kan det også være rart at møde andre unge homoseksuelle. Møde nogen, som har gjort sig de samme tanker og følelser.
Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor henne, men på vores hjemeside kan du se, hvor den nærmeste ungdomsgruppe for bøsser og lesbiske ligger i forhold til, hvor du bor. Jeg startede selv i en ungdomsgruppe, da jeg var 15 år, og det var dejligt at møde andre på min egen alder. En ungdomsgruppe fungerer lige som en ungdomsklub. Man mødes og har muligheden for at få nogen gode venner, som man kan snakke med, om hvad man tænker.
Nogen har også haft glæde af at starte i en ungdomsgruppe først, inden de er sprunget ud overfor nogen i deres omgangskreds og familie. Jeg gjorde det ikke selv, så der må man gøre op med sig selv, hvad man har lyst til.
Og hvad man har lyst til, er lige nøjagtig det mest vigtige. selvom jeg fortæller dig en masse ting, så er det vigtigt, at du kun gør, hvad du selv har lyst og er parat til. Du gør, hvad du har lyst til og når du er parat til det.
Selvom alt måske ser sort ud nu, så siger min erfaring mig, at det nok skal gå. Jeg synes, at det er et stort skridt på vejen, at du har skrevet til os, så jeg håber, at du kunne bruge min mail og historie til noget. Skulle du have have brug for at tale med andre homoseksuelle, har du også den mulighed for at ringe til Ungdomstelefonen for bøsser og lesbiske. det er en anonym rådgivning, hvor unge bøsser og lesbiske svarer på spørgsmål. Man kan ringe på tlf. 33360080 hver tirsdag mellem kl. 19 og 21. Det var også en mulighed, hvis du skulle få brug for det.


1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG