SpørgsmålUdskriv

Spørgsmål og svar

Fordomsfuld far
Tilbage til oversigt
 
Jeg er en 18-årig dreng, der ikke kan holde på det mere, jeg vil bare sige det til nogen, helst mine forældre først, jeg syntes ligesom de har ret til at vide det først. Men min far har altid været rigtig fordomsfuld, både med hensyn til racisme og homoseksuelle, han elsker næsten at rakke ned på minoriteter. Jeg føler dog alligevel et det er en slags sarkastisk facade !
Samtidig har jeg selv på fornemmelsen at min 3 år ældre søster måske er lesbisk ! Min mor taler konstant om at vi godt snart må finde os en kæreste og specielt min søster hører på det tit, for hun vil jo gerne se nogle børnebørn vokse op ! Jeg er bare SÅ bange for at gøre mine forældre ondt, jeg tror virkelig det vil såre dem dybt. Min far vil endda måske finde det frastødende og smide mig ud hjemmefra ! Hvad gør jeg ?
 
 
Jeg kender fuldstændig følelsen af at ville fortælle det til alverden. Det lyder dog til at du måske ikke tror at det vil blive modtaget særligt godt.
Uden at kende hverken din far, din familie eller dig vil jeg sige at du skal forberede dig på at du kan blive mødt af to slags reaktioner. Enten sker det du beskriver og frygter, at du bliver smidt ud hjemmefra eller også viser det sig at din far faktisk er mere tolerant end han ellers giver udtryk for.
Udfra det du har beskrevet er begge muligheder faktisk til stede. I de 2½ år jeg har rådgivet unge bøsser og lesbiske har jeg mødt omkring 250 unge homoseksuelle. Heraf kan jeg tælle tre eksempler på folk der har haft problemer med at forældrene slog hånden af dem, eller ikke accepterede deres søn/datters seksualitet. Og af disse tre er det idag kun den ene der fortsat er uden kontakt til sine forældre. I de andre to tilfælde kom forældrene til besindelse efter blot nogle få måneder. Den sidste havde forældre der var Jehovas Vidner, så der blev kontakten fuldstændigt brudt. Så jeg vil ikke foregøgle at det aldrig sker, men det er altså heldigvis YDERST sjældent.
Alligevel er der stadig mange der virkeligt frygter det værste. Når du beskriver at din far virker meget homofobisk i sine udtalelser så ser man faktisk tit at folk der siger den slags SLET ikke mener det når han/hun får at vide at deres søn/bror/ven er bøsse. Når der kommer et ansigt på begrebet bøsse er det jo en helt anden sag. Du er jo stadig den samme og det er jo ikke dig man har talt om når man gjorde grin med bøsser ellrer talte nedladende om dem. Dette er specielt tilfældet når situationen kommer så tæt på at ansigtet sidder på en person af eget kød og blod. Så uden at kunne stille nogle garantier, så er der nok ikke nogen grund til at du frygter det værste.
Når du skriver at du ikke vil gøre dine forældre ondt og at du frygter at de endda vil blive såret dybt, så syntes jeg at du skal overveje følgende: Forældre ønsker kun det bedste for deres børn. Det bedste gælder både med karakterer, venner, muligheder og lykke.

Der er selvfølgelig ingen forældre der ønsker for deres børn at de skal blive homoseksuelle. Forældre kan ofte have nogle fordomme om hvordan det må være at leve som homoseksuel. Men har de også gjort sig tanker om hvordan det må være for dig hvis du skal undertrykke din seksualitet, leve et dobbeltliv, lyve overfor dine forældre og måske endda gifte dig med en kvinde som du ikke elsker. Det kan da ikke være forældrenes ønske for deres søn eller datter.

Det er her også vigtigt at understrege at den tid du har gået og tumlet med tankerne om det at være bøsse, den tid har du samtidig brugt på at vænne dig til tanken. Nu føler du dig så helt overbevist og har lyst til at alle andre selvfølgelig også skal dele din glæde, men her må du så være large nok til at dine forældre også får tid til at vænne sig til tanken. Så selvom deres umiddelbare reaktion måske ikke er så glædesstrålende som du drømmer om/håber på så behøver det ikke være et tegn på at de aldrig vil blive gode igen. Det kan være at de bare skal have lidt tid til at sunde sig ovenpå overraskelsen.


1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG