SpørgsmålUdskriv

Spørgsmål og svar

Bad og gutterne
Tilbage til oversigt
 
Jeg er en fyr på 17, som går i 2.g. Jeg er lige sprunget ud overfor mine forældre og har lyst til at fortælle andre om min seksualitet, MEN jeg skal jo have idræt med gutterne og jeg ved jo ikke hvad de vil sige til at skulle gå i bad med en bøsse. Er det klogeste at vente eller...???
 
 
Det er et spørgsmål vi tit får fra unge der går i skole. Jeg kan ikke give dig noget entydigt svar på hvad der er klogest. Men jeg kan give dig lidt hjælp med et par forskellige versioner så du måske selv kan finde din bedste løsning.

Hvis du gerne vil fortælle det til flere behøver det jo ikke nødvendigvis at være til alle. Du kan jo f.eks. vælge et par gode venner/veninder ud, som du fortæller det til og som du stoler på at de ikke siger det videre til andre.
På den måde får du nogle nære venner som du kan snakke med om dine tanker og følelser og uden at resten af "verden" behøver at blive indblandet i det.

Du kan også vælge den løsning som Morten fra vores springud-historie "16 år og udsprunget" har valgt. Han valgte at han efter sit udspring holdte op med at bade sammen med de andre efter idræt. Han boede tæt på skolen og fik en ordning med at han måtte smutte hjem og bade. Det gjorde han før der opstod nogle eventuelle konflikter med klassekammeraterne.

Du kan også vælge at forklare dine venner at der jo i princippet ikke er ændret noget-som-helst. Du var jo også bøsse FØR de fik det at vide, og at de andre jo ikke havde nogle problemer med at gå i bad med dig før. Derfor bør de jo heller ikke have det nu! "Du har jo ikke tænkt dig at voldtage nogen i badet..."

Men uanset hvad du vælger, så skal du vælge udfra din egen holdning og situation. Hvis du har på fornemmelsen at du vil fortryde det, hvis du springer ud overfor dine klassekammerater skal du måske vælge at vente, men hvis du tror at det kun vil være nogle enkelte "idioter" der vil komme med dumme bemærkninger og som du sagtens kan klare at høre på, så kan du jo godt vælge at sige det og så ignorere bemærkningerne, som så nok skal dø ud efter at det kan ses at du ikke lader dig påvirke af dem. Det er jo ikke sjovt at mobbe en person der ikke reagerer på det.

Det er en skam at vi behøver at tænke over disse ting i stedet for bare at gøre hvad der føles naturligt, men jeg håber at du alligevel finder en løsning der passer til dig. Jeg kender flere der har valgt både den forsigtige og den bramfrie løsning og med succes...så det handler om at du vejrer stemningen godt og ser hvad du selv tror du vil kunne leve bedst med.


1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG