SpørgsmålUdskriv

Spørgsmål og svar

Hemmeligt uden at lyve!
Tilbage til oversigt
 
Hej jeg er en dreng på 16år, når jeg f.eks. morer mig eller snakker med nogle af mine venner så kan jeg komme til at være så feminin at de opdager det, og så har en af mine venner direkte spurgt om jeg var bøsse, hvad svarer man så?, og jeg vil ikke have at de ved at jeg er bøsse, men jeg kunne ikke svare nej til det, så jeg sagde bare Hvorfor spørger du, vil du fatte mistanke hvis det var dig der havde spurgt og du havde fået sådan et svar?
 
 
Mht. dine venner, så vil en person der ikke er bøsse, nok ikke svare på den måde, som du har gjort. Så et eller andet sted giver det nok et spor om din seksualitet, eller i hvert fald om at du måske er i tvivl om den. Men når det er sagt kender jeg også eksempler på at folk slet ikke har opdaget at deres ven var homoseksuel, selvom han fortalte at han gik på Pan i Kbh, og i det hele taget aldrig prøvede at skjule sin seksualitet, dog uden at sige det direkte med ord. Hos ham fandt vennerne blade, brochurer og aviser om homoseksualitet, uden at det alligevel gik op for dem at han var bøsse. Så nogle gange skal der utroligt meget til før de fanger tegnene, og i andre tilfælde, meget lidt!

Hvad du kan/skal gøre i denne situation, må desværre igen være helt op til dig selv. Der er igen de samme tre muligheder som du har overfor dine forældre: Benægt, bekræft eller sig at du selv er i tvivl.


1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG