SpørgsmålUdskriv

Spørgsmål og svar

Jeg vil hjælpe min ven der er bøsse
Tilbage til oversigt
 
Hej, jeg er en pige på 18 år, og en af mine bedste venner (17) er bøsse. Jeg har vidst det i halvandet år og vi har talt meget om det, men aldrig sådan rigtig seriøst. Mest pjattet og grinet hvis der er gået en lækker fyr forbi, eller sendt hinanden blikke hvis der blev sagt homo-jokes i klassen. Ikke fordi han ikke mener det seriøst, han er meget sikker på at han er bøsse, men det må så åbenbart have været mig der ikke forstod det ordenligt. Ihvertfald gik det meget voldsomt op for mig i sidste uge. Jeg kan egentlig ikke engang rigtig huske hvorfor, men ligepludselig så jeg altså lyset. -Eller rettere, det gik op for mig at HAN havde set lyset.... For længe siden! Vi er bedste venner, holder vistnok meget af hinanden og alle bliver ved med at gå og sige at vi skal være kærester, for vi passer så godt sammen. DEt gør vi også. HAn er ikke sprunget ud for andre end mig og hans forældre, og tit kører han/vi lidt på det med at vi burde være kærester. Hvilket vil sige at vi... altså ja, opfører os måske lidt som kærester ville gøre. Det er måske derfor jeg ikke rigtig har opfattet før nu, at han er homoseksuel? Han vil enormt gerne have en kæreste ved jeg, og jeg kan ikke undgå at føle mig lidt som erstatning for den kæreste han ikke har. Samtidig vil jeg ikke undvære ham, han er jo min bedste ven.... Og jeg er ikke forelsket i ham, hvilket nok ville være den første tanke. Men det er jeg altså ikke. Mærkeligt nok, men det virker forkert, vi er jo venner... Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, kan ikke længere forholde mig til at han er bøsse. Til mænd Homoseksuel....osv. Hvorfor? DEt er jo ikke nyt for mig, jeg har jo vidst det i halvandet år...
 
 
For det første vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige at din ven er heldig at have dig som veninde. Der er mange unge bøsser og lesbiske der ville ønske sig at de havde en person som de kunne være fortrolige med på den måde, som respekterer deres ønske om at holde det hemmeligt, og accepterer dem som de er.

Hvorfor har du svært ved at klare tanken idag, når du egentlig har vidst det længe? Det er jo svært at svare på. Men jeg tror at du måske er begyndt at blive nervøs for om han vil begynde at ændre sig, hvis han begynder at "leve som bøsse" - altså får en kæreste. Og at du derved kommer til at "miste" den ven du kender idag.

Nogle homoseksuelle ændrer sig lidt når de begynder at leve åbent. Det kan der være flere grunde til. A) De har hidtil undertrykt deres sande jeg, og kan nu endelig være ærlig, B) De skal pludselig til at finde deres identitet og prøver derfor forskellige muligheder af, C) De vil "vise" omverdenen at de er homoseksuelle og bruger meget energi på at skille sig ud eller måske D) De begynder at omgåes nye mennesker som er med til at præge dem.

Men det du her bør fokusere på er, at din ven stadig er ham du har kendt hele tiden, uanset om han ændrer stil eller ej. Og det er altså ikke alle der ændrer sig overhovedet!

Jeg ved at mange homoseksuelle (og jeg selv oplevede det bestemt også) frygter at deres venner vil begynde at ændre deres måde de behandler én på efter man er sprunget ud. Vil de pludselig tage afstand? Vil de pludselig stille en masse nærgående spørgsmål? Vil de kigge anderledes på én? Vil de opføre sig anderledes og måske tænke grundigere over hverdagsting? Jeg var selv meget nervøs for at min bedste ven pludselig ikke ville dele seng med mig, når jeg besøgte ham. Ikke fordi vi nogensinde havde lavet noget sammen af seksuel karrakter, og jeg har aldrig haft DEN slags følelser overfor ham, men fordi jeg ikke ønskede at ting skulle ændre sig bare fordi han nu vidste at jeg var bøsse.

Heldigvis ændrede han sig ikke på nogen forkert måde overfor mig, fordi han forstod at jeg jo ikke var en anden. Den eneste forskel var blot at han nu vidste det, i forhold til før, hvor han ikke vidste det, men jeg var jo alligevel bøsse dengang.

Så når vi kan have denne frygt, er det vist heller ikke underligt at du kan frygte det samme. Men lad i stedet fornuften regere, og sig til dig selv at dit venskab ikke behøver lide nogen skade, selv om han begynder at opsøge og udleve sin seksualitet.

Måske bør du også prøve at finde ud af med dine egne tanker, hvad det er præcis der har sat sig i vejen i dit hoved når du tænker på at han er til mænd. Er det fordi det er "anderledes" end de fleste? Er det tanken om selve det seksuelle du har svært ved at håndtere? Eller hvad er det? Men uanset hvad det er, så er det jo ikke noget der behøver komme imellem jer to. Han er stadig den samme ven, og du er stadig veninden.

Jeg håber du kunne bruge mit svar og at I finder ud af at bevare venskabet. Hvis din ven ikke kender til vores site, håber jeg at du vil give ham adressen :-)


1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG