SpørgsmålUdskriv

Spørgsmål og svar

Min mor har masser af fordomme
Tilbage til oversigt
 
Jeg har skrevet til jer før, men nu vil jeg prøve at forklare mig bedre. Jeg er en dreng på 16 år og bor i Nordvest-sjælland og er homoseksuel. Jeg har det ikke nemt med at skulle springe ud. Hvornår og hvordan gør man det? Min mor har masser af fordomme omkring bøsser og jeg er bange for mine forældres reaktion. Jeg tror, at jeg har det nemmere med at tale med mine venner om det, men jeg har aldrig gjort det. Inde i mig selv kan jeg mærke, at jeg savner en kæreste, en at være sammen med. jeg har aldrig haft en og vil gerne fortælle det, men kan ikke.
hjælp mig!
 
 
Jeg forstår godt din frustration og din nervøsitet omkring det at skulle gå og holde hemmeligt hvad du føler og savner. Det er ustyrligt svært at tackle. Det gør det bestemt heller ikke lettere at du har oplevet at din mor har mange fordomme om bøsser.

Derfor vil jeg også give dig ret i at det nok er bedst at snakke med en god ven eller veninde først. Det vælger mange at gøre. Det var også min egen rækkefølge. Vælg en person som du føler du kan tale med og stole på. Vælg et godt tidspunkt hvor du har masser af tid til at få talt ud om det. Og vælg en person som du føler dig tryg ved at fortælle disse tanker og følelser overfor.

Jeg tror at du vil blive utroligt lettet efter at have fået "hul på bylden" selvom det er enormt svært at få taget sig sammen til at tage dette store skridt.

Det kræver mod og styrke, men som jeg også skrev sidst, så kan du allerede nu være stolt over at have indrømmet det både overfor dig selv, og nok til også at turde skrive til os. Du er godt på vej. Der findes mange der i din alder slet ikke har turdet gøre det du er igang med. Nogle springer ikke ud overfor sig selv før de er i tyverne eller 30'erne!

Som sagt vil jeg ikke opfordre dig til at springe ud, før du føler dig helt klar til at dele dine tanker og følelser med andre. Men hvis du er klar, så syntes jeg du skal finde dig en god ven at betro dig til. Det er vigtigt at dine første udspring bliver gode, så vær omhyggelig med at vælge den rette person.

De fleste vil blive stolte og beærede over at være den der får det at vide. Det viser hvor meget du værdsætter personen og at du har tillid til ham/hende.

Husk også på at der ikke er nogen i hele verden der har KRAV på at få at vide hvilken seksualitet man har. Dvs. din far og mor i princippet ikke behøver at få noget at vide, hvis du ikke ønsker det. Det kan være at du har det bedre med at vente til du er blevet ældre og er flyttet hjemmefra før de får det at vide. Og det er helt okay!

Det er kun én selv der ved hvornår man er klar. Hvem man skal sige det til og hvem man skal holde det hemmeligt for er også noget man selv kan bestemme. Jeg tror godt at du kan pege på en eller flere i din omgangskreds som du er sikker på vil være helt okay med at få det at vide.

Støt dig til at du VED at der er mennesker her i verden der accepterer dig uanset hvad din seksualitet er. De accepterer dig for den person du er, og det er DET der bør tælle. Du blander dig jo heller ikke i hvem de andre kigger efter, hvem de forelsker sig i eller hvem de går i seng med.

Når din mor siger noget homofobisk rammer det dig selvfølgelig meget hårdt. Men lad mig lige understrege at det ikke nødvendigvis behøver at betyde at hun vil tage afstand fra dig når hun får at vide at du er til fyre. Folk kan ofte være meget grove i munden når de taler om "dem der" som bare en en flok fremmede mennesker. Men når det går op for dem at deres nærmeste ven, søn, bror, osv. er bøsse så er situationen en anden. Ham kender de jo i forvejen. Ham kan de jo godt lide. Ham elsker de jo. Og "han er jo IKKE én af dem vi ikke kan lide!"

Det lyder lidt åndsvagt, men jeg har selv oplevet det med min bror. Han har siden han fik det at vide brugt meget energi på at vise mig at han accepterer mig og at hans syn på bøsser har ændret sig. Det var jo en flok som han slet ikke kendte han gjorde grin med og sagde grimme ting om. Men mig holdte han af og han lærte at se at bøsser ikke er som hans fordomme.

Det kan også være at din mor med sine udtalelser prøver at redde dig fra at "blive" bøsse fordi hun godt er klar over det, og mener at du vil blive ulykkelig hvis du "vælger" at blive bøsse. Det er en misforståelse som nogle forældre har, at de kan præge deres barn til ikke at blive homoseksuel. Og de tror at man ikke kan blive glad og lykkelig som bøsse.

Men når du en dag er stærk nok til at snakke med hende om det, kan du jo understrege at du faktisk ville blive meget ulykkelig hvis du VALGTE at leve som heteroseksuel og at du også ville såre den kvinde som du måske giftede dig med, fordi du jo ikke rigtigt elskede hende, og at du i sidste ende også ville såre de børn du måske fik, BARE for at glæde dine forældre. Det ville være en masse mennesker der bliver såret unødigt, når du rent faktisk kunne leve et lykkeligt liv som bøsse sammen med en sød kæreste.

Forældre har uanset hvad de siger, og uanset hvordan de viser det, et stort ønske om at deres barn får et godt og lykkeligt liv, og her kan du jo prøve at forklare eller vise din mor at hun kan hjælpe dig til at få et bedre liv hvis hun accepterer og respekterer dig, uanset hvilken seksualitet du har. Det kan selvfølgeligt godt være at hun har brug for noget tid til at vænne sig til det, men det er også iorden. Det er såmænd også iorden hvis hun ikke helt forstår det, så længe hun RESPEKTERER og ACCEPTERER at sådan er du.

Og sådan er det faktisk med ALLE dem du omgåes. Du kan ikke forlange at de skal forstå det...eller at de skal kunne lide det, men de SKAL respektere det, for hvis de ikke kan respektere det, så kan de i bund og grund ikke respektere DIG. Er de så rigtige venner? Skal DU tolerere folk der ikke vil respektere dig?

Som sagt tidligere er det heldigvis også min erfaring at det er YDERST sjældent at venner og familie ikke accepterer det.

For hvis det er nogle rigtige venner, så bør det jo ikke betyde noget i jeres venskab. Du er jo stadig den samme person. Den person som de holder af. Prøv at forklare dem at du ikke PLUDSELIG er blevet bøsse. Det var du også dagen FØR du fortalte dem det, og dengang kunne de jo godt lide dig. Så hvorfor skulle dette her ændre noget? Den eneste forskel er at de nu VED det...og at du nu kan være ærlig overfor dine venner, ligesom DE kan være ærlige overfor dig om deres tanker og følelser.

Min erfaring siger mig at de fleste rigtige venskaber faktisk blot bliver bedre og stærkere af at man springer ud, fordi man netop viser at man er villig til at være åben og ærlig om sine følelser, og dermed lukker vennen/veninden ind i dit liv.

På vores site er der også et par gode råd om udspring som du kan finde under punktet "Spring Ud"

Du skriver også at du savner en kæreste. Desværre er der ikke nogle ungdomsgrupper eller homo-gå-i-byen-steder i Nordvestsjælland. Men fortvivl ikke. Der er stadig muligheder. Specielt når du har adgang til internettet. Her er der nemlig adskillige steder hvor du kan møde andre unge bøsser og hvis du kalder dig noget med dit eget bynavn i (f.eks. Nyk.Sj.16 år) så kan det være at du en dag møder andre unge fra din by eller i hvert fald i nærheden, og derigennem kan lære nogle unge homoseksuelle at kende.

Læs mere om hvilke chatrum vi kan anbefale og hvilke forholdsregler du bør tage, ved at klikke dig ind på vores Guide til Chatten under punktet "Nettet"


1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG