SpørgsmålUdskriv

Spørgsmål og svar

Begyndte bare for sjov, men nu....
Tilbage til oversigt
 
Jeg er en pige på 16 år, der er totalt forvirret... For at få det hele med, er jeg nød til at gå et par måneder tilbage....

For et halvt år siden startede jeg på en ny skole sammen med nogle gamle veninder, vi kom hurtigt i snak med to piger fra en anden by.

Vi blev utrolig gode venner alle sammen (hvilket vi stadigvæk er) og vi kunne tage pis på så mange ting uden at nogen af os tager det alt for seriøst eller personligt... En dag i oktober begyndte en veninde (en af de nye) og jeg for sjovt at skrive noget kærligheds halløj til hinanden inde på dating.... Den blev så kørt længere og længere ud, og til sidst var vi (sagt i spøg) lesbiske.... Vi gik og holdte i hånd og nussede oppe i skolen -meget uskyldigt, noget næsten alle teenage piger gør med hinanden - men jeg kunne mærke på mig selv at det her var ikke lisom når jeg nussede med de andre piger.... Jeg følte noget specielt, noget nyt!

D. 1 december 2001 skulle vi piger holde en julefrokost hjemme ved mig... Da vi blev godt fulde begyndte jeg og X at kysse, jeg kan ligeså tydeligt huske hvor dejligt og hvor naturligt det føltes, vores veninder blev lidt mistroiske, da det ikke kun tog et halvt minut som det cirka plejer når vi piger gør det for sjovt, men næsten 5 minutter..... Kysseriet udviklede sig til noget mere og i løbet af den aften var jeg for første gang seksuelt sammen med en pige.

Dagen efter var det slet ikke pinligt for nogen af os, og vi fortsatte med at holde i hånd osv....

Jeg Begyndte at interessere mig mindre og mindre for det andet køn, og idag har jeg som ellers før i tiden var sammen med en fyr næsten hver weekend (altså ikke seksuelt (er ikke jomfru)) ikke været sammen med nogen siden sidst i oktober. X og jeg var sammen endnu engang i december, hjemme ved hende og ingen af os var påvirket af alkohol eller andre rus-midler.... Det er den bedste oplevelse i mit liv! Jeg svævede på en lyserød sky!! Hun sagde til mig at hun elskede mig og havde følelser for mig og jeg havde det på samme måde! Nytårs aften skete det igen og endnu en gang hjemme ved en veninde..... MEN! Så begyndte det hele bare at gå ned af bakke!

Hun begyndte at opføre sig toltalt underlig.... Afvisende... Jeg var fuldstændig nede, tudede mig selv i søvn imens jeg lyttede til det bånd hun havde lavet til mig! Jeg skrev bunke vis af breve, men turde ikke at aflevere dem til hende....

Sidste weekend skrev jeg så til hende at jeg havde brug for at vide om hun var træt af mig.... Svaret lød cirka sådan her: "Jeg er ikke træt af dig som veninde, du er for fed! Men det der lebbe-ikke lebbe, DET er jeg træt af"! Jeg skrev så til hende at jeg var skuffet over at hun ikke havde sagt det noget før, fordi at jeg havde været fuldstændig nede, og totalt forvirret (et stort spørgsmåls tegn)....

Jeg går stadigvæk i skole med hende, og hun er da selvfølgelig stadigvæk en af mine bedsteveninder, men hold kæft hvor er det hårdt ikke at have nogen at snakke med om det her, og det er virkelig uudholdeligt ikke at kunne være sammen med hende mere....

Nu vil jeg så bare høre jeres mening om det her.... Hvad var grunden til at hun gjorde "det" op til flere gage, og så lige pludselig er hun kold? Jeg ved ikke om jeg er lesbisk, men en ting er sikkert, jeg tænder ligeså meget på piger (hvis ikke mere) som jeg gør på drenge.....

 
 
Jeg vil også skynde mig at lykønske dig for den flotte måde dine venner har reageret på, når du fortalte om din seksualitet. Det er dejligt at høre. Alligevel er det en meget svær situation du er landet i. Det er umuligt for mig at svare på hvorfor din veninde har reageret som hun har. Jeg kan forestille mig et par forskellige muligheder:

A) Hun er lesbisk på samme måde som dig, men har følt at hun ikke alligevel var parat til at springe ud som lesbisk. Måske har hun oplevet noget (hørt en kommentar fra sin familie eller lign.) der har fået hende til at trække følehornene til sig igen, fordi hun ikke føler sig parat til at folk fandt ud af hvad hendes seksualitet er.

B) Hun er biseksuel, og har ligesom dig nydt at udforske denne side af sig selv med dig, men er nu mere interesseret i at koncentrere sig om det andet køn og istedet have dig som nær veninde.

C) Hun var nysgerrig og åben overfor at udforske denne side af sin seksualitet med dig, men har nu opdaget at hun føler sig mest (/helt) til fyre.

Som du selv beskriver er du ikke selv helt sikker på hvilken hylde du vil lægge din egen seksualitet på, men du er sikker på at du mindst er lige så interesseret i piger som fyre. Måske har hun oplevet efter at have udforsket det med dig at hun er mest til fyre. Det betyder ikke at hun har "udnyttet" dig eller fortryder at det hun har haft sammen med dig. Det betyder bare at hun måske har lært sig selv bedre at kende i løbet af forløbet, på samme måde som du er blevet klogere på dine følelser end du var, da du og hende for sjov begyndte at lade som om I var kærester.

Uanset om det er A, B, C eller en helt anden løsning der er årsag til din venindes reaktion, så er det vigtigt at du respekterer hendes svar, hvis du ønsker at bevare dit venskab med hende.

Jeg er udemærket klar over at det ikke er nemt at modarbejde sine følelser i forbindelse med en forelskelse, men det er alligevel mit råd til dig. Hvis du bor i nærheden af en ungdomsgruppe (se vores Danmarkskort) så vil jeg anbefale at du møder op og derigennem møder andre unge piger der ER lesbiske.


1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG