SpørgsmålUdskriv

Spørgsmål og svar

Opskrift på udspring
Tilbage til oversigt
 
Hvordan er den bedste måde at springe ud på?
 
 
Det er meget svært at sige hvad der vil være den bedste måde. Det er nok noget meget individuelt - alt efter ens eget temperament. Det gør jo heller ikke noget at tænke lidt på hvem det er man springer ud for. Jeg har aldrig selv brugt ordet "bøsse" når jeg skulle springe ud, måske mest for at det ikke skulle virke så direkte-i-ansigtet på folk. Jeg tror, at hvis man selv virker afslappet og fremfor alt sikker i sin sag - viser at man selv har det godt med det - så vil den man springer ud for også have lettere ved at tage det som noget godt.
Hvis man er bange for at man ikke kan sige det direkte eller hvis man mener at dem man skal springe ud for vil have det bedst med at de ikke bliver konfronteret med det direkte kan man skrive et brev. På den måde får man mulighed for at formulere alle de tanker omkring sin seksualitet og sikre at man får ’sagt’ alt det man gerne vil. På den måde vil forældrene/vennerne kunne nå at sunde sig over chokket før de skal sige noget til dig om det.

Der findes ikke nogen opskrift men et godt råd er at man skal lade være med at overraske dine nærmeste. Det er nok ikke nogen god idé at vælge forældrenes sølvbryllupsfest til at rejse sig og sige det og på den måde springe ud for forældrene. Tænk bare på filmen ’Festen’ hvor svært det er for folk at reagere naturligt på en overraskende nyhed.
Det er vigtigt at tænke på at man giver sine forældre en ramme omkring udspringet som de kan føle sig tilpasse med. Der skal også være plads til at de kan reagere.


1999 - 2018 © ungdomsgruppen.dk
- om os - links - tekniske problemer?
SG